Boligejerne viser høj betalingsevne
Det er et rigtigt godt sundhedstegn, at boligejerne viser sig som solide betalere.
Nye tal fra Finans Danmark viser, at boligejerne har en restanceprocent på 0,14% i 4. kvartal 2022. Det er et lille my højere end i de foregående 3 kvartaler, hvor restanceprocenten har lydt på 0,13%. En restanceprocent på 0,14% betyder, at boligejerne som helhed mangler at betale 1,4 kr. for hver 1.000 kr. ydelse, som de skal betale på realkreditlånet. Med andre ord betaler 99,86% af boligejerne altså deres realkredittermin til tiden. Tallene for restancerne fortæller, hvor stor en del af ydelsen på realkreditlånet i september, som endnu ikke er betalt 3,5 måneder senere.
Restanceprocenten har ligget lavt i en længere årrække omkring 0,20%, men er er de seneste to år droslet yderligere ned til underkanten af 0,15%. Restanceprocenten toppede senest på 0,60% i 2009.
Boligejerne viser bomstærk betalingsevne. Det er et rigtigt godt sundhedstegn, at boligejerne viser sig som solide betalere. For boligejerne står i en tid, hvor stigende renter, højere energipriser og generelt høj inflation gør livet som boligejer dyrere, end vi har set i mange år.
Det er ikke kun restancerne, som er lave. Ligeså er tvangsauktionerne, som i 2022 befandt sig på det laveste i 16 år. Manglende betaling på realkreditlånet kan være første skridt på vejen mod en tvangsauktion, og det er derfor glædeligt, at betalingsevnen hos boligejerne er i top.
Ser vi fremad, så forventer vi dog ikke, at de ekstremt lave restanceprocenter og tvangsauktioner vil vare ved. De mærkbart højere renter, energipriser og inflation bider på budgetterne, og det øger sandsynligheden for, at vi igen kan få en periode, hvor pilen peger op på restancer og tvangsauktioner.
Det er dog ikke sådan, at vi forventer de samme tilstande, som kendetegnede efterveerne af finanskrisen. Både boligmarkedet og boligejerne står et helt andet og bedre sted i dag på et langt mere robust ståsted. Vi har sparet langt mere op, vi har lånt langt færre penge i vores friværdi og rekordmange er i beskæftigelse. Desuden vil mange boligejere først forsøge at spare andetsteds end på boligposten i budgettet, hvis der opstår udfordringer med terminen. En risiko er dog, at dansk økonomi slår så meget i bakgear, at ledigheden stiger mærkbart, hvilket vil sætte restancer og tvangsauktioner under et større pres end ventet på nuværende tidspunkt.