FN's Global Compact

Arbejdernes Landsbank har i 2021 tilsluttet sig FN's Global Compact for at styrke sit arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed samt bidrag til FN's verdensmål. Derudover har alle de investeringsforeninger, som vi samarbejder med og anvender i vores investeringsprodukter, tilsluttet sig Global Compact. Det betyder i praksis, at langt hovedparten af virksomhederne - som vi investerer i - bliver screenet for, om de overtræder principperne i Global Compact:

Menneskerettigheder

• Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder.
• Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne.

Arbejdstagerrettigheder

• Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling.
• Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde.
• Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde.
• Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold.

Miljø

• Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer.
• Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed.
• Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.

Antikorruption

• Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Screening

Screeningen af de enkelte virksomheder i investeringsforeningernes porteføljer gennemføres af eksterne screeningbureauer, der hele tiden holder øje med, om virksomhederne overtræder FN’s Global Compact. Observeres et eller flere brud på principperne, vil investeringsforeningen sammen med andre investorer typisk gå i dialog med virksomheden med henblik på at få virksomheden til at ændre adfærd. En succesfuld dialog kan tage flere år, hvilket er hele essensen af et aktivt ejerskab - altså at man forsøger at påvirke virksomheden i en mere ansvarlig retning frem for at afhænde en given investering. Er dialogen nytteløs, kan og vil virksomheden som oftest blive frasolgt.

Der er mange forskellige metoder og tilgange til screening, og de mest almindelige metoder er:

Normbaseret screening

De investeringsforeninger, vi samarbejder med og bruger i vores produkter, screener for brud på normerne i FN's Global Compact. Derved kan selskaber, som bryder med principperne - og hvor der ikke er udsigt til, at adfærden bliver ændret - udelukkes eller sælges fra porteføljerne.

Evaluering af virksomheder ud fra ESG-kriterier

Nogle investeringsforeninger udfører detaljerede analyser af virksomhederne på baggrund af ESG-kriterierne, således at disse indgår på linje med andre finansielle parametre. Selskaberne udvælges med henblik på at sikre det højest mulige risikojusterede afkast til investorerne, og denne metode beskrives ofte som "best-in-class".

Etiske fonde/SRI

Nogle fonde har særlige strenge kriterier til de selskaber, som fonden investerer i, og typisk vælges virksomheder, som performer allerbedst på ESG-kriterierne - og som derudover ikke arbejder inden for visse forretningsområder. Denne type fonde markedsføres oftest som etiske fonde eller SRI fonde. Fondene kan f.eks. have en politik om, at de ikke investerer i virksomheder, som producerer eller investerer i alkohol, våben, tobak, fossile brændstoffer mv. Fonde kan også have en politik om hurtigere frasalg af selskaber med bekræftede normbrud.

Impact fonde

Disse fonde har typisk som målsætning at bidrage til en positiv social eller miljømæssig udvikling eller resultat, og hvor disse målsætninger vægter højere end det højest mulige afkast. 

Klyngevåben og landminer

Alle de investeringsprodukter og investeringsforeninger, som vi tilbyder og samarbejder med, investerer ikke i virksomheder, som producerer klyngebomber eller landminer. I praksis frasorteres per automatik virksomheder, som producerer:

• Konventionsomfattede våben
• Anti-personelminer
• Klyngeammunition

Eksklusionslister

I tillæg til ovenstående arbejder investeringsforeningerne med egne eksklusionslister over specifikke virksomheder, som opfører sig uansvarligt eller er i en gråzone og ikke ønsker at ændre adfærd i tilstrækkeligt omfang. Investeringsforeningerne investerer ikke i virksomheder, som fremgår af deres egne eksklusionslister. Det er forskelligt, hvilke virksomheder, der optræder på de enkelte investeringsforeningers eksklusionslister.