Skip til indhold

Omlægning af lån

Lav boligrente kan være en god mulighed for at omlægge til et fastforrentet lån og dermed beskytte sin friværdi, hvis renten stiger engang i fremtiden. Som boligejer bør man som minimum få kigget sit lån efter i sømmene og få vurderet, om der ligger nogle attraktive muligheder for lige netop dig. Det kan din rådgiver hjælpe dig med.

Omlægning af realkreditlån

En omlægning af et realkreditlån (lå­ne­kon­ver­te­ring) betyder, at du indfrier dit eksisterende lån og optager et nyt. Når renten ændrer sig væsentligt, som vi har set de seneste år, kan det give dig mulighed for at vælge et nyt lån på mere gunstige vilkår. Bliv klogere på mulighederne for at omlægge et eksisterende realkreditlån her. 

Smilende Kvinde Står Ved Åben Fransk Altan Med En Kop Kaffe

Omlægning af lån til nyt fastforrentet lån

Til dig, der har et fastforrentet realkreditlån i dag. Hvis renten har ændret sig væsentligt siden du optog dit lån, kan du overveje at omlægge lånet.

Er renten faldet, bør du overveje at omlægge lånet til en lavere rente. Betalingen på lånet vil typisk blive mindre, men restgælden vil stige, da der er omkostninger og kurstab forbundet med omlægningen.

Er renten steget, kan du overveje at låneomlægge til en højere rente. De samlede betalinger på lånet vil blive større, men restgælden vil blive mindre her og nu, da du kan indfri lånet til en lavere kurs, end det er optaget til. Hvis renten på et tidspunkt falder igen, kan du omlægge dit lån til en lavere rente igen og derved opnå fuld effekt af omlægningerne. Denne type omlægning kræver en indgående rådgivning med udgangspunkt i din situation og er ikke nødvendigvis en god løsning for alle.

Book et møde med din rådgiver
Husfacade Med Blå Dør Og Blå Vinduer

Omlægning til fastforrentet lån fra variabelt lån

Til dig med et realkreditlån med variabel rente. Hvis du har et realkreditlån med variabel rente, kan du overveje at skifte til et fastforrentet obligationslån, når dit lån skal rentetilpasses. 

Med et fastforrentet lån får du muligheden for at skære en god del af restgælden væk ved en konvertering, hvis renten stiger igen på et tidspunkt. Et fastforrentet lån virker således som en ”forsikring” mod ren­testig­nin­ger, fordi du så får økonomisk fordel af en rentestigning.

Ring på 38 48 48 00 og hør mere

Hør mere om dine muligheder

  • Er du allerede kunde?

    Hvis du allerede er kunde hos os, kan du nemt booke et møde med din rådgiver og høre mere om dine muligheder for låneomlægning.

  • Hvad kan vi gøre for dig?

    Du er altid velkommen til at række ud, hvis du vil høre mere om omlægning af lån og dine muligheder som kunde hos os.

Nyt Parcelhus Set Fra Haven Med Grønt I Forgrunden

Hvad er prisen for omlægning af lån?

De typiske omkostninger ved en omlægning af boliglån omfatter lånesagsgebyr til bank og re­al­kre­di­tin­sti­tut, gebyr for indfrielse, ting­lys­nings­af­gift til staten, eks­pe­di­tions­ge­byr samt kurtage. En stor del af omkostningerne afhænger af lånets størrelse og type samt de bagvedliggende kurser. Det koster typisk ca. 10-15.000 kr. at omlægge sit lån. Herudover kan der være omkostninger i form af kurstab ved optagelse af det nye lån samt indfrielse af det gamle lån.

Hvis du skal sælge din bolig inden for de kommende år, er det derfor ikke sikkert, at det kan betale sig at omlægge dit lån. Det skyldes omkostningerne ved en omlægning. Kontakt evt. din rådgiver for en individuel vurdering.

Kontakt os og hør mere

Låneomlægning til Totalkredit fra et andet realkreditinstitut

Brug dette overblik i dialogen med din personlige rådgiver. Forløbet tager typisk 1-6 uger. Deltagere i processen: dig, Arbejdernes Landsbank, Totalkredit, en vur­de­rings­kon­su­lent, Ting­lys­nings­ret­ten.

  • Møde

    • AL får indleveret dine økonomiske oplysninger - herunder restgældsoplysningerne på realkreditlån.
    • Vi gennemgår din privatøkonomi og dine lånemuligheder.
    • Vi drøfter indfrielsen af de bestående lån og udbetaling af de nye lån - herunder kurssikring.
    • Din ejendom skal vurderes og du vil blive kontaktet af en vurderingskonsulent.
    • Vi aftaler, hvad der skal ske og afstemmer forventninger til processen.
  • Dokumenter

    • AL sender dokumenter til din underskrift i Netbank.
    • Du/I underskriver dokumenterne.
    • AL udbetaler nyt lån og indfrier bestående lån i henhold til aftalen.
    • Husk at tjekke e-Boks jævnligt.
    Serviceinfo

    Kvitteringer og notaer undervejs i processen f.eks. lå­ne­spe­ci­fi­ka­tion på de/det udbetalte lån sendes til e-Boks.

  • Tinglysningen

    • Tinglysning af ny pantebrev.
    • Tinglysning af evt. påtegninger på eksisterende pantebrev.
    • Aflysning af indfriet pantebrev.
  • Afslutning

    • Ca. 2 uger efter udbetaling af nyt lån og indfrielse af bestående lån, får du besked om, at din låneomlægnin er afsluttet.
    Serviceinfo

    Husk at ændre din forskuds­op­gø­rel­se hos SKAT og tilret dit budget.

    Hent som PDF

Låneomlægning fra et Totalkreditlån til et andet Totalkreditlån

Brug dette overblik i dialogen med din bankrådgiver. Forløbet tager typisk 2-6 uger. Deltagere i forløbet: dig, Arbejdernes Landsbank, Totalkredit, en vur­de­rings­kon­su­lent, Ting­lys­nings­ret­ten.

  • Møde

    • AL får indleveret dine økonomiske oplysninger.
    • Vi gennemgår din privatøkonomi og dine lånemuligheder
    • Vi drøfter indfrielsen af de bestående lån og udbetalingen af de nye lån - herunder kurssikring
    • Vi aftaler, hvad der skal ske og afstemmer forventninger til forløbet.
    Serviceinfo

    Skal din ejendom vurderes sørger AL for at du bliver kontaktet af en vur­de­rings­kon­su­lent.

  • Dokumenter

    • AL sender dokumenter til din underskrift i Netbank.
    • Du/I underskriver dokumenterne.
    • AL udbetaler nyt lån og indfrier bestående lån i henhold til aftalen.
    Serviceinfo

    Kvitteringer og notaer undervejs i processen f.eks. lå­ne­spe­ci­fi­ka­tion på lånene sendes til din e-Boks.

  • Tinglysningen

    • AL sørger for tinglysning af nyt pantebrev.
    • AL sørger for tinglysning af evt. påtegninger på eksisterende pantebrev.
    • AL sørger for aflysning af det indfriede pantebrev.
  • Afslutning

    • Ca. 2 uger efter udbetaling af nyt lån og indfrielse af eksisterende lån, får du besked om, at din omløgning er afsluttet.
    Serviceinfo

    Husk at ændre din forskuds­op­gø­rel­se hos SKAT og tilret dit budget

    Hent som PDF

Husk at overveje tillægslån - Sådan foregår dit tillægslån i din nuværende bolig

Hvis du tænker på at omlægge dit lån, er det en god ide at overveje, hvordan dine fremtidsplaner med bolig og andet ser ud. Det kan have betydning for, hvilket lån du skal vælge, og hvor meget du skal låne. Det kan f.eks. være, at du har mulighed for og brug for at låne ekstra til f.eks. bo­lig­for­bed­rin­ger, når du alligevel er ved at omlægge lån.

Brug dette overblik i dialogen med din bankrådgiver. Forløbet tager typisk 1-3 uger. Deltagere i processen: dig, Arbejdernes Landsbank, Totalkredit, en vur­de­rings­kon­su­lent og Ting­lys­nings­ret­ten.

  • Møde

    • AL får indleveret dine økonomiske oplysninger.
    • Vi gennemgår din privatøkonomi og dine lånemuligheder.
    • Vi drøfter udbetaling af det/de nye lån - herunder kurssikring.
    • Vi aftaler, hvad der skal ske og afstemmer forventninger til forløbet.
    Serviceinfo

    Skal din ejendom vurderes sørger AL for, at du bliver kontaktet af en vur­de­rings­kon­su­lent

  • Dokumenter

    • AL sender dokumenter til din underskrift til din Netbank.
    • Du/I underskriver dokumenterne digitalt.
    • AL udbetaler det/de nye lån i henhold til aftalen.
    Serviceinfo

    Kvitteringer og notaer undervejs i processen, fx lå­ne­spe­ci­fi­ka­tion på det/de udbetalte lån sendes til e-Boks.

  • Tinglysningen

    • AL sørger for at tinglyse nyt pantebrev.
    • Tinglysning af evt. påtegninger på eksisterende pantebrev.
  • Afslutning

    • Ca. 2 uger efter udbetaling af nyt lån, får du en besked om, at din sag er afsluttet.
    Serviceinfo

    Husk at ændre din forskuds­op­gø­rel­se hos SKAT og tilret dit budget.

    Hent som PDF

Mand Og Kvinde Sidder På Gulvet I Stuen Og Kikker Ud På Terrassen

Særlige fordele til dig og din økonomi

Hvis du har et større boliglån eller en stor opsparing, har du adgang til vores særlige fordele for Helhedskunder. Med en omfattende økonomi følger også et større behov for tæt og kompetent sparring med din bank – det (og meget mere) får du hos os.

Få svar på spørgsmål om omlægning af realkreditlån




Få et realkreditlån hos Arbejdernes Landsbank

  • Realkreditlån

    Få overblik over de forskellige typer af realkreditlån, som du kan tage gennem Arbejdernes Landsbank.

  • Fastforrentet realkreditlån

    Bliv klogere på fordelene ved at tage et fastforrentet realkreditlån og se dine muligheder.

Bestil et møde og hør mere om dine muligheder hos os

Ønsker du at have et boligmøde med os inden for 1 time, kan du ringe til os på 38 48 48 00. Vi er til rådighed alle hverdage kl. 8.00 - 20.00 og weekend kl. 10.00 - 16.00. Vi kan også ringe dig op - udfyld nedenstående formular, og vi vil kontakte dig telefonisk inden for to hverdage.

Er du kunde hos os og har brug for rådgivning, kan du nemt booke et møde her.

Emne

Har du en konto i forvejen?*

Bemærk:

Når du har valgt emnet ”Oprettelse af lønkonto + kort og netbank”, er det ikke nødvendigt, at vi ringer dig op og hjælper dig i mål. Når du har udfyldt formularen nedenfor og trykket på "Send", bliver du sendt videre til MitID. Herefter kan du med det samme ansøge om en lønkonto hos os – i få, nemme trin.

Undlad venligst at skrive dit CPR-nummer eller andre personfølsomme informationer her.

Dine oplysninger

Hvilket tidsrum vil du helst kontaktes i?

Behandling af personoplysninger

Dine oplysninger behandles fortroligt. Vi indsamler og behandler kun personoplysninger til specifikke formål, og vi sletter oplysningerne igen, når vi ikke længere har et lovligt formål med at opbevare og behandle dem. Du kan læse mere om bankens behandling af personoplysninger her.

Du kan blive kunde online

Tak for din interesse for at blive kunde i Arbejdernes Landsbank.

Når du ønsker at oprette en lønkonto hos os, kan du ansøge om det online. Når du har sendt kontaktformularen, bliver du viderestillet til en side, hvor du kan logge ind med MitID. Herefter bliver du guidet gennem få trin, der sikrer, at vi har de korrekte oplysninger i din ansøgning om at blive kunde hos os.

Ved brug af MitID accepterer du, at vi må behandle dit CPR-nummer. Hvis du ikke har MitID, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf.: 38 48 48 48 – så hjælper vi dig.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder.