Hvad betyder inflation for pengenes værdi?
Inflation betyder, at priserne stiger over tid. Når priserne stiger, falder pengenes værdi, fordi du kan købe mindre for det samme beløb. Det kaldes også at pengenes købekraft falder.
Hvis inflationen er 2 % om året, vil 10.000 kr. om 10 år have en købekraft, der svarer til cirka 8.204 kr. i dag.
Inflationen kan svinge fra år til år, men vi tager udgangspunkt i 2 % om året. Det skyldes, at Den Europæiske Centralbank arbejder for at holde inflationen omkring 2 % om året. Den danske krone er tæt knyttet til euroen, og derfor har udviklingen i euroområdet stor betydning for inflationen i Danmark.