Skip til indhold

Lille fald i bolighandlerne i juni

Det ændrer dog ikke på, at bolighandlerne i år ligger markant højere end sidste år.

Facade Med Lejligheder

Nye tal fra Boligsiden viser, at der i juni blev handlet i alt 8.352 boliger. Det er 1,6% færre end i maj, som dog også bød på det højeste antal bolighandler siden juni 2021. Men tager vi højde for sæson, er der omvendt tale om en marginal stigning i bolighandlerne i juni sammenlignet med maj. Og set over det seneste år er bolighandlerne steget med 19%.

I første halvår 2025 er der handlet 19% flere boliger end i samme periode året før. Det understreger at bolighandlerne i øjeblikket ligger på et højt niveau. Den største fremgang ser vi i lej­lig­heds­hand­ler­ne, som i første halvår er steget med 34%, mens hushandlerne er steget med 15% og som­mer­hus­hand­ler­ne med 18%.

Bolighandlerne falder en anelse i juni. Det ændrer dog ikke på, at bolighandlerne i år ligger markant højere end sidste år og vidner om, at tempoet er steget på boligmarkedet. Det går særligt hurtigt for lejligheder, hvor der i årets første halvår blev handlet hele mere end 30% flere lejligheder sammenlignet med samme periode sidste år. Vi ser også, at lej­lig­heds­pri­ser­ne i øjeblikket skyder den højeste fart med prisstigninger på mere end 10% på et år.

Der ligger dog solide årsager bag det højere antal bolighandler. Ar­bejds­mar­ke­det fremstår yderst stærkt med lav ledighed og rekordhøj beskæftigelse, renterne er faldet og mange danskere oplever pæn lønfremgang. Det understøtter samlet set en større aktivitet på boligmarkedet.

Boligsalget fordeler sig med 5.371 huse, 1.839 lejligheder og 1.142 sommerhuse. Det er i forhold til maj et fald på -2,1% for huse og på -2,0% for lejligheder, men en stigning på 1,7% for sommerhuse.

Den store efterspørgsel efter at købe bolig er også afspejlet i priserne. I forhold til for et år siden er priserne på landsplan steget 5,4% på huse, mere end 11% på lejligheder og godt 2% på sommerhuse.

Vi forventer fortsat høj han­del­sak­ti­vi­tet og yderligere prisstigninger. Økonomien har det godt trods fornyet usikkerhed. Beskæftigelsen stiger fortsat, renterne er kommet lidt ned, og der er udsigt til fortsat fornyet købekraft hos danskerne. Vi forventer prisstigninger på huse på 4% i år og 6% på lejligheder.

Relaterede artikler