130 tvangsauktioner i april

Tvangsauktionerne er startet 2023 ud med et lidt højere antal tvangsauktioner. Selvom det er dårlige nyheder, at tvangsauktionerne stiger lidt, så kommer det ikke som en større overraskelse.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev bekendtgjort 130 tvangs­auk­tio­ner i april, når vi tager højde for normale sæsonudsving. Det er lidt lavere end i de to foregående måneder.

Årets første fire måneder har i alt budt på 551 tvangs­auk­tio­ner. Det giver et gennemsnit på 138 om måneden. 2022 og 2021 bød i gennemsnit på 115 og 117 tvangs­auk­tio­ner om måneden, hvilket var det laveste niveau i 15 år. I tiden før corona lød det gennemsnitlige antal tvangs­auk­tio­ner på omkring 200 om måneden. I årene efter finanskrisen toppede tvangs­auk­tio­ner­ne i 2010-2012 med over 400 tvangs­auk­tio­ner i gennemsnit om måneden.

Tvangs­auk­tio­ner­ne er startet 2023 ud med et lidt højere antal tvangs­auk­tio­ner. Selvom det er dårlige nyheder, at tvangs­auk­tio­ner­ne stiger lidt, så kommer det ikke som en større overraskelse. Renterne er steget og boligmarkedet står i en mere presset udgave. Når det er sagt, så kommer vi også fra et meget lavt antal tvangs­auk­tio­ner, så i en historisk kontekst er tvangs­auk­tio­ner­ne fortsat lave.

Vi står i en ny virkelighed for boligejerne og boligmarkedet. Det er blevet markant dyrere at være boligejer i takt med, at renten er gået i vejret, og inflationen spiser af budgetterne. Hund­redt­u­sind­vis af boligejere med variabelt forrentede lån fik for alvor rentehammeren at føle ved udgangen af marts, da der skulle betales termin. Det var første betaling for de boligejere med variabelt forrentede lån, som fik ny rente ved årsskiftet. På boligmarkedet er både priser og handler dykket. Det taler alt sammen for, at vi kan komme til at stå med en periode med lidt flere tvangs­auk­tio­ner, end vi så i 2021 og 2022.

Vi forventer dog alene, at der vil være tale om en tilbagevenden til niveauet fra omkring før coronakrisen, og altså ikke en gentagelse af det vi så efter finanskrisen. Det bunder i flere forklaringer. Rekordmange er i beskæftigelse, hvor der alene i 2022 kom omkring 60.000 flere personer i arbejde. I tillæg er opsparingerne høje, iveren efter at belåne friværdien er ganske lav og mange boligejere vil forsøge at spare andetsteds end på boligposten i budgettet, hvis der opstår problemer med at betale re­al­kre­di­ty­del­sen. Vi har endnu ikke set, at boligejerne for alvor har problemer med at betale terminen på re­al­kre­dit­lå­net, da de såkaldte restancer fortsat befinder sig tæt på det laveste i 15 år. Betalingsevnen kan dog blive mere udfordret i takt med, at de højere renter på variabelt forrentede lån for alvor slår i gennem i 2023.

Relaterede artikler