150.000 nye jobs i USA
Dampen ryger gradvist af arbejdsmarkedet. Jobskabelsen har de seneste måneder været lavere end ventet, og samtidig stiger ledigheden en smule. Det er dog stadig en pæn jobskabelse for en tid med store økonomiske udfordringer.
Beskæftigelsen steg med 150.000 personer i oktober i USA uden for landbruget. Der var ventet en stigning på 180.000 så beskæftigelsesfremgangen er dermed svagere end ventet. Samtidig justeres de to foregående måneders jobskabelse ned med -101.000.
Dampen ryger gradvist af arbejdsmarkedet. Jobskabelsen har de seneste måneder været lavere end ventet, og samtidig stiger ledigheden en smule. Det er dog stadig en pæn jobskabelse for en tid med høje priser, højere renter og svækket købekraft hos forbrugerne.
Ledigheden stiger samtidig til 3,9% fra 3,8%. Det er den højeste ledighedsprocent siden januar 2022. Ledigheden er dog fortsat meget lav historisk set og ramte i foråret det laveste siden 1969 med 3,4%. Til sammenligning steg ledigheden til 14,7% under coronakrisen for blot tre år siden.
Dagens tal har også stor interesse med danske briller. Den danske eksport til USA beskæftiger knap 100.000 danske arbejdspladser, og tempoet i amerikansk økonomi kan derfor smitte af på den danske økonomi. Hertil betyder den amerikanske centralbanks store fokus på arbejdsmarkedet, at det vil være meddefinerende for renteudsigterne herfra, som også smitter af på danske renter.
Den amerikanske centralbank har hævet renten til det højeste siden 2001. Dagens ringere tal for jobmarkedet lemper behovet for yderligere rentestigninger, men det vil også betrygge centralbanken i, at arbejdsmarkedet formentlig kan holde til en længere periode med høje renter. Det er særligt danskernes fastforrentede lån, som det kan påvirke. De kraftige renteforhøjelser siden sidste år har bidraget til at sende renten på et fastforrentet lån op fra 2% sidste år til 5% i dag.
Lønningerne begynder at indhente tabt terræn for de amerikanske arbejdere. Lønningerne i USA var i oktober 4,1% højere end året før. Det er lavere end måneden før på 4,2%. Det slår samtidig inflationen i forbrugerpriserne, der i september var på 3,7%. Dermed bliver amerikanernes købekraft ikke længere udhulet. Hvis lønstigningerne dog tager til, risikerer det at blive skubbet over i stigende priser over for forbrugerne og fornyet pres på inflationen.