Forventningerne til tysk økonomi i bedring

Vi ser bedringen som resultat af, at toldsituationen med USA i spidsen har budt på en smule deeskalering.

Snedker Arbejder I Værkstedet

Nye tal for ZEW-indekset viser, at for­vent­nin­ger­ne til den tyske økonomi tager et pænt skridt op. For­vent­nin­ger­ne til fremtiden går i positivt og stiger til 25,2 i maj fra -14,0 i april.

ZEW-indekset måler tyske finansielle aktørers vurdering af den aktuelle økonomiske situation og forventninger de kommende 6 måneder. Indekset måles ved forskellen mellem andelen af aktører, der har henholdsvis et optimistisk og et pessimistisk syn på økonomien. Vurderingen af den nuværende økonomiske situation er stort set uændret og fortsat i negativt territorium, hvor den i maj lyder på -82,0 mod -81,2 i april.

For­vent­nin­ger­ne til tysk økonomi er i bedring. Svarene er indsamlet i den første del af maj og er med til at give en frisk indikation af for­vent­nin­ger­ne til økonomien. Vi ser bedringen som resultat af, at told­si­tu­a­tio­nen med USA i spidsen har budt på en smule deeskalering. Frygten havde været eskalering, og senest er det altså ikke gået til den meget værre side. Samtidig står tysk økonomi overfor markante investeringer i forsvar og infrastruktur, og det kan være med til at løfte tysk økonomi over de kommende år. Så bedringen i tilliden for fremtiden er fuldt ud berettiget i vores optik, om end situationen fortsat er skrøbelig.

De seneste tal for den tyske økonomi viste, at økonomien voksede med 0,2% i 1. kvartal. Det er alene lille stigning i den økonomiske aktivitet, men den spæde positive vækst efterlader håb om bedring. Den tyske økonomi har skiftevis budt på henholdsvis positiv og negativ vækst fra kvartal til kvartal lige siden midten af 2022. Økonomien har derved haft svært ved at få væksten for alvor i gang og kæmpet over en lang periode.

Et finanspolitisk løft med investeringer i forsvar og infrastruktur vil lande på et tørt sted for Tyskland. Som dagens tal viser er den helt aktuelle økonomiske situation af ringe karakter, mens for­vent­nin­ger­ne omvendt ser mere positive ud. En potentiel handelskrig mellem EU og USA er en risikofaktor, men man håber fortsat på at den værste form af slagsen udebliver, hvor hele toldaffæren er droslet en smule ned på det seneste, om end mange spørgsmål stadig står ubesvarede hen og er en konstant kilde til usikkerhed.

Relaterede artikler