Skip til indhold

Amerikansk inflation holder sig uændret

Den amerikanske inflation holder stædigt fast lidt over centralbankens målsætning.

Højehuse Set Nedefra

Nye tal fra USA viser, at den amerikanske inflation forblev uændret i december på 2,7%. Også ker­ne­in­f­la­tio­nen er uændret og holder sig på 2,6%.

Den amerikanske inflation holder stædigt fast lidt over centralbankens målsætning. Men med den sidelæns bevægelse kan dagens tal næsten tituleres som ret kedelige. Det er aktuelt tal for ar­bejds­mar­ke­det, som har sat sig i førersæde for interesse og forvist in­f­la­tions­tal­le­ne til bagsædet. In­f­la­tions­tal­le­ne skal simpelthen te sig mere, end de gør i dag, for at få større opmærksomhed, og derfor ser vi heller ikke for alvor rabalder på markederne ovenpå of­fent­lig­gø­rel­sen. Renterne tilter en lille smule ned, men det skal måles med den helt fine lineal.

I fredags blev nye tal fra ar­bejds­mar­ke­det offentliggjort med en jobskabelse i december på 50.000. Det er i sig selv ikke en prangende jobskabelse, og samtidig blev de foregående måneder revideret ned. Det holder døren åben for at den amerikanske centralbank kan sænke renten yderligere i løbet af 2026. Og det til trods for, at inflationen fortsat holder sig på den gode side af målsætningen, og som yderligere kan løfte sig en smule med højere toldsatser og lidt højere lønstigninger.

Den amerikanske centralbank, Fed, har et skarpt øje rettet på ar­bejds­mar­ke­det, mens der er kommet en snært mere ro på inflationen, om end den befinder sig lidt for høj. Med det lavere tempo på jobskabelsen er der grønt lys for yderligere ren­te­ned­sæt­tel­ser fra Fed. Vi forventer, at renten sættes ned to gange i år.

Relaterede artikler