Skip til indhold

Lavere inflation i eurozonen

Selvom inflationen falder til det laveste i mere end et år, ændrer det ikke på ECB-mødet i morgen

Figur Med Kurve

Nye tal fra Eurostat viser, at inflationen i euroområdet falder til 1,7% i januar fra 1,9% måneden før. Også ker­ne­in­f­la­tio­nen, som er korrigeret for priser på energi og fødevarer, falder en spids til 2,2% fra 2,3%.

Inflationen falder til det laveste i mere end et år, men konklusionen er samtidig, at inflationen overordnet holder sig tæt på målsætningen. Det er indenfor skiven af, hvad der var ventet i dagens tal. Der er fortsat fuldstændig ro på hos Den Europæiske Centralbank, som ikke står med et akut behov for at skrue på renteknappen her og nu. Derfor forventer vi også, at ECB på rentemødet i morgen fastholder renten for femte rentemøde i træk.

Alt i alt bekræfter tallene vores forventning om, at ECB lige nu er færdig med ren­te­ned­sæt­tel­ser. Indlånsrenten hos ECB er i dag på 2%, hvor den har ligget siden juni sidste år. Før ren­te­ned­sæt­tel­ser­ne, som begyndte i juni 2024, lød renten på 4%, men er siden halveret renten gennem 8 ren­te­ned­sæt­tel­ser fra 2024 og i 2025.

Mange danske boligejere med variabel rente oplevede rentefald i takt med at ECB og Nationalbanken satte renterne. Vi ser dog tiden med ren­te­ned­sæt­tel­ser er ovre for nu og forventer derfor også, at de største rentefald har fundet sted for de fleste boligejere med variabel rente.

Relaterede artikler