139.000 nye jobs i USA

Arbejdsmarkedet i USA præsterede egentlig nogenlunde i maj, men revideringen i de foregående måneder trækker ned.

Fem Personer Sidder Omkring Et Bord Med Bærbar Pc Og Papire På Bordet

Beskæftigelsen i USA steg i maj med 139.000 personer uden for landbruget. Der var ventet 126.000 nye jobs, så jobskabelsen i maj var lidt stærkere end ventet. Omvendt nedjusteres de foregående to måneders jobskabelse med -95.000. Altså en større nedrevidering af de foregående måneder end overraskelsen i maj. Ledigheden er uændret på 4,2%, mens de årlige lønstigninger stiger til 3,9% fra 3,8%.

Ar­bejds­mar­ke­det i USA præsterede egentlig nogenlunde i maj, men revideringen i de foregående måneder trækker ned. I det samlede billede er det næppe en jobrapport, som kommer til at give massive bølger i markederne, og det ændrer ikke det overordnede syn på amerikansk økonomi i nævneværdig grad. Tallene er i tillæg bagudrettede, og med de omskiftelige tider vi står i, er de fremadrettede udsving mærkbart langt mere interessante lige nu. Og der er bare opstået en større usikkerhed for amerikansk økonomi med toldkrig på adskillige fronter, som kan påvirke økonomien. Og som månederne skrider frem, vil situationen stensikkert ændre sig flere gange, og det økonomiske udfaldsrum er blevet en hel del større.

Der hænger en dyne af risiko over amerikansk økonomi efter udmeldingen af toldsatser. Det er imidlertid et spil, som hele tiden skifter karakter. Og dermed også de økonomiske konsekvenser, som det kan medføre. Men det er bestemt ikke usandsynligt, at jobskabelsen kan blive markant lavere med risiko for højere ledighed, og at inflationen kan tage et par trin i vejret. Meget afhænger dog af den videre udvikling i toldkrigen. For­ud­sæt­nin­ger­ne for det økonomiske verdensbillede er i dag ikke de samme som for nogle måneder siden, og de er næppe de samme som i dag, når vi ser blot nogle måneder ud i fremtiden.

De nye toldsatser er i konstant udvikling med skiftende karakter, men det kan i sidste ende stille den amerikanske centralbank i et dilemma. På den ene side vil det ramme væksten og øget risiko for recession, og det vil invitere til lavere renter. På den anden side vil det løfte inflationen med højere for­bru­ger­pri­ser, og det vil invitere til højere renter. Af samme årsag har vores syn på udsigten til ren­te­ned­sæt­tel­ser fra den amerikanske centralbank været yderst sparsomme. Vi forventer alene begrænsede ren­te­ned­sæt­tel­ser fra Fed, i modsætning til ECB, som har sat renten ned 4 gange alene i år. Henleder vi det over på de danske re­al­kre­di­tren­ter har der været en nogenlunde flad udvikling i de fastforrentede lån, hvor det toneangivende 4%-lån med afdrag i øjeblikket er i nærheden af kurs 99,5.

Relaterede artikler