Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Afdæmpet dansk vækst i 3. kvartal

Afdæmpet dansk vækst i 3. kvartal

14. november 2019
Gå til nyhedsoversigt

Danmarks Statistik har netop offentliggjort BNP-indikatoren for 3. kvartal, som viser en vækst på 0,3%. Vi har kun hovedtallet at forholde sig til, men Danmarks Statistik peger på fremgang i industri og serviceerhverv drev væksten for kvartalet. Det er dog vigtigt at huske, at BNP-indikatoren er meget usikker, og vi skal frem til 29. november for den mere detaljerede opgørelse, hvor også de foregående års reviderede BNP indarbejdes. Ikke desto mindre er dette den første indikation på en mere afdæmpet BNP-vækst for 3. kvartal.

Den lidt afdæmpede vækst i 3. kvartal kommer en anelse bag på os, når vi ser på øvrige nøgletal over kvartalet som industriproduktion og eksportvækst. Derudover har vi også set flere indikatorer fra privatforbruget, som viser gode takter, herunder et stærkt bilsalg. Derfor vil vi ikke bliver overraskede, hvis tallet opjusteres, når de detaljerede tal kommer i slutningen af måneden.

Vi var i sidste uge vidne til markante revideringer af BNP i de foregående år. Heriblandt blev 2018 væsentligt oprevideret, og med et højere udgangspunkt fra sidste år, nedjusterer vi på et splitsekund væksten for i år. Samlet for 2019 forventer vi nu BNP-vækst på 0,9%. For 2020 ser vi BNP-vækst på 1,1%, med største bidrag fra privatforbruget. Privatforbruget har fået adskillige vitaminindsprøjtninger i år. Beskæftigelsen fortsætter med at sætte rekorder, om end i et langsommere tempo. Samtidig stiger reallønnen ganske pænt, og så har historisk store konverteringsbølger frigivet milliarder til øget privatforbrug. Både ved øget belåning, men også ved løbende besparelse.

Det er nærliggende at spørge, hvad man overhovedet skal bruge BNP-tallene for indeværende år til med tanke på sidste uges markante vækstrevideringer for de foregående år. Ikke desto mindre er BNP fortsat et væsentligt pejlemærke for dansk økonomi. Faren ligger mere i at stirre sig blindt på alene det nøgletal. Man bør i stedet se på et bredere snit af nøgletal, herunder beskæftigelsen, når tilstanden i dansk økonomi skal vurderes og finanspolitikken doseres. Men BNP har fortsat sin berettigelse.

Den udenlandske usikkerhed hænger fortsat som tunge skyer over dansk økonomi. Recessionsfrygten har meldt sig og forsvinder ikke over natten. Den får desuden yderligere næring fra morgenfriske tal for Tyskland, som bevæger sig sidelæns. Landet undgår vel at mærke teknisk recession med positiv BNP-vækst i 3. kvartal, men omvendt nedjusteres væksten for 2. kvartal yderligere i minus. Hertil fortsætter handelskrigen som kilde til uro, og et endnu uløst Brexit forbliver på paletten over største risikofaktorer. Danmark er en lille åben økonomi, og er derved dybt afhængig af situationen udenfor landets grænser. Risiciene har en tyngde, som kan skubbe betydeligt til dansk økonomi, særligt hvis de folder sig ud samtidig.