Huspriserne steg i sommerferien

Boligpriserne steg i danskernes sommerferie. Det er femte måned i træk, at boligpriserne stiger. Køberne har igen fået lidt blod på tanden, og det har givet fornyet fremgang i handler.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Boligsiden viser, at hus- og lej­lig­heds­pri­ser­ne steg i juli. Huspriserne steg mest og gik frem med i gennemsnit 0,4% på landsplan, mens stigningen på lejligheder var mere marginal med 0,004%. Også hvis vi tager højde for sæson, er der fremgang for boligpriserne.

Boligpriserne steg i danskernes sommerferie. Det er femte måned i træk, at boligpriserne stiger. Køberne har igen fået lidt blod på tanden, og det har givet fornyet fremgang i handler, som igen er med til at give pil op for priserne. Og så skal vi heller ikke kimse ad, at antallet af salgsskilte i en historisk kontekst er til den lave side. De få valgmuligheder for køberne kan give et opadgående pres på priserne.

I løbet af de seneste fem måneder er huspriserne steget med næsten 4%, mens lejligheder er steget med mere end 5% på fem måneder. Den seneste prisstigning kommer efter en hård periode for boligmarkedet, hvor priserne faldt med i omegnen af 10% for både huse og lejligheder.

Han­del­sak­ti­vi­te­ten på boligmarkedet er steget de seneste syv måneder i træk, når man tager højde for sæson. Handlerne er vokset med mere end 40% siden bunden sidste år, og juni måned præsterede flere end 7.000 bolighandler for første gang i mere end et år. Aktiviteten begynder så småt at minde om tiden før corona.

Den fornyede interesse for at købe bolig kommer på baggrund af, at der er kommet mere ro på renterne og den økonomiske situation. Gennem 2022 drønede renterne i vejret, og den økonomiske usikkerhed var massiv med voldsomt eskalerende energipriser og tårnhøj inflation. Men 2023 har været præget af, at renterne har bremset opturen, mens inflationen er på vej ned og det økonomiske bagtæppe har vist sig som ret solidt. Herunder er beskæftigelsen fortsat steget, og det er understøttende for boligmarkedet.

 

Som­mer­huspri­ser­ne vendte omvendt snuden ned i juli. Her faldt priserne i gennemsnit med 2%, hvilket var det første fald for sommerhuse i fem måneder. Trods modvind i den seneste måned, så har som­mer­hus­mar­ke­det prismæssigt klaret sig bedst under det seneste års samlede nedtur på boligmarkedet sammenlignet med huse og lejligheder.

Relaterede artikler