Laveste ledighed i USA siden 1969

Ledigheden hamrer ned i det laveste siden 1969. Der var ventet en lille stigning, men den falder. Og altså til det laveste i mere end 50 år. Der er dog ingen tvivl om, at det generelt går langsommere i den amerikanske økonomi. Det dæmper bekymringen for fornyet skub i inflationen.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Beskæftigelsen i USA steg med 253.000 personer udenfor landbruget i april. Der var ventet 185.000 nye jobs, så jobskabelsen overrasker ved at være markant højere end ventet. Beskæftigelsen i USA er vokset konstant i 28 måneder nu.

Ledigheden falder samtidig til 3,4% i april fra 3,5%. Ledigheden er nu på det laveste siden 1969. Til sammenligning steg ledigheden til 14,7% under coronakrisen for blot tre år siden.

Ledigheden hamrer ned i det laveste siden 1969. Det er dagens store overraskelse. Der var ventet en lille stigning, men den falder. Og altså til det laveste i mere end 50 år. Vildt.

Jobtoget kører stadig fremad i USA. April står for den stærkeste jobskabelse i tre måneder. Det er ganske imponerende. Der er dog ingen tvivl om, at det generelt går langsommere i den amerikanske økonomi. Den langsommere fremgang i beskæftigelsen er ikke ubetinget negativt. Det dæmper bekymringen for en overnormal fart i den amerikanske økonomi. Det ville risikere at sætte nyt skub i inflationen og tvinge centralbanken til flere ren­te­for­hø­jel­ser. Det er ikke usandsynligt, at vi ender der.

Den amerikanske centralbank hævede renten så sent som i onsdags. Det var den 10. ren­te­for­hø­jel­se i træk og markerer den kraftigste omgang med ren­te­for­hø­jel­ser i 40 år. Ren­te­for­hø­jel­ser­ne er kommet til for at tøjle den høje inflation. Inflationen i USA er faldet de seneste 9 måneder i træk, og man er således på rette vej. Derfor forventer også, at centralbanken er færdige med ren­te­for­hø­jel­ser­ne for nu.

Den amerikanske centralbank har et skarpt øje på ar­bejds­mar­ke­det. Trods det langsommere tempo er det en flot jobskabelse stadigvæk. Samtidig er ledigheden vanvittig lav, og lønvæksten til den høje side. Det varme arbejdsmarked risikerer at resultere i et tiltagende lønpres, som vil presse inflationen op på ny. Det kan invitere til nye ren­te­for­hø­jel­ser fra den amerikanske centralbank, og det står derfor ikke mejslet i sten, at de er i hus med ren­te­for­hø­jel­ser­ne endnu. Det er dog vores forventning.

Danmark kan med rette vende blikket mod USA og dagens tal for det amerikanske arbejdsmarked. Den danske eksport til USA beskæftiger omkring 100.000 danske arbejdspladser, og tempoet i amerikansk økonomi har derfor også potentialet til at smitte af på den danske økonomi. Hertil betyder centralbankens store fokus på ar­bejds­mar­ke­det også, at det vil være definerende for ren­teud­sig­ter­ne herfra. Det er særligt danskernes fastforrentede lån, som det kan påvirke. De kraftige ren­te­for­hø­jel­ser siden sidste år har bidraget til at sende renten på et fastforrentet lån op fra 2% sidste år til 5% i dag.

Relaterede artikler