Inflationen stiger/falder marginalt i USA
Den amerikanske inflation stiger i juni.
Netop offentliggjorte tal viser, at inflationen i USA stiger til 2,7% i juni fra 2,4% i maj. Kerneinflationen, som er fratrukket energi og fødevarer, stiger til 2,9% i juni fra 2,8% i maj. Kerneinflationen er stort set faldet stødt siden den toppede på 6,6% i september 2022. Sidste år i juni lå kerneinflationen på 3,3%. Dagens offentliggørelse er opgjort ved CPI-inflationen fra Bureau of Labor Statistics.
Den amerikanske inflation stiger i juni. Der var ventet en stigning i dagens tal, og inflationen, og ikke mindst kerneinflationen befinder, sig fortsat på et niveau, som er under kontrol. Risikoen for potentielt højere inflation som følge af toldsatser og handelskrig er forsat til stede, men vi har endnu ikke set det afgørende afspejlet i de faktiske inflationstal. Der vil typisk gå en rum tid, inde vi potentielt vil kunne se omfanget af de højere toldsatser i de amerikanske inflationstal. Men der blæser i øjeblikket lidt mildere vinde over toldsituationen, og risikoen for en kraftig stigning i den amerikanske inflation er dampet lidt af.
Præsident Trumps forhøjelser af toldsatser mellem USA og resten af verden kan risikere at gøre ondt på de amerikanske forbrugere, da det kan få inflationen til at stige. Vi har gennem de seneste måneder set ændringer i toldsituationen nærmest dag til dag og som minimum uge til uge, med trusler om forskellige toldsatser og flere udskydelser af tolddeadlines. Derfor er det stort set umuligt at fastsætte de endelige konsekvenser, men risikoen og frygten for stigende inflation er fortsat til stede og vil være det over de kommende måneder.
Vi forventer, at den amerikanske centralbank, Fed, holder renten i ro på rentemødet senere i juli, og at Fed kun kommer med en enkelt rentenedsættelse senere på året. Der er flere forhold, som peger på, at Fed ikke behøver at skynde sig med nye rentenedsættelser. Risikoen for potentielt højere inflation som følge af toldsatser og handelskrig stiller Fed i en afventende position. Samtidig køber de seneste nøgletal Fed betænkningstid, da centralbanken ikke skal bekymre sig om at sænke rente for at sætte gang i vækst og beskæftigelse. Pæne juni-tal for både PMI og jobskabelsen peger netop på, at arbejdsmarkedet og økonomien stadig er robust i USA.
De danske fastforrentede boliglån er i en vis udstrækning påvirkede af forventningerne til den amerikanske centralbank og deraf den amerikanske inflation. Foreløbig har der været en nogenlunde begrænset påvirkning på rentebilledet for de fastforrentede lån i år. 4%-lånet med afdrag har længe været åbent, men er senest lukket, så renten nu lyder på 3,5% for et fastforrentet lån med afdrag. Men det kan hurtigt ændre sig, hvis toldkrigen udvikler sig og sætter dybere spor i inflation og vækst i USA.