236.000 flere jobs i USA

Ledigheden falder samtidig til 3,5% i marts fra 3,6% i februar. Historisk set er ledigheden drønhamrende lav og befinder sig tæt på det laveste siden 1969. Til sammenligning var ledigheden helt oppe i 14,7% i begyndelsen af coronakrisen for blot tre år siden.

Jobtoget fortsætter i USA. Det er en fortsat imponerende jobskabelse. Der er dog samtidig tegn på, at tempoet er på vej ned, hvor jobvæksten i marts var den langsomste i 27 måneder, og hertil aftager lønvæksten en smule. Den langsommere fremgang i beskæftigelsen og den lidt lavere lønvækst er velkomment i en tid med utrolig høj fart på det amerikanske arbejdsmarked.

Lønvæksten aftager en smule. Lønningerne var i marts 4,2% højere end for et år siden. I februar lød den årlige lønvækst på 4,6%. Den amerikanske centralbank holder et skarpt øje på lønudviklingen i denne tid med høj inflation. Et tiltagende lønpres risikerer at puste til inflationen og holde den høj i en længere periode. Det kan invitere til nye ren­te­for­hø­jel­ser fra den amerikanske centralbank, men den langsommere lønvækst letter presset på centralbanken.

Inflationen i USA er faldet gennem de seneste 8 måneder i træk. Det har fået den amerikanske centralbank til at sænke tempoet i ren­te­for­hø­jel­ser­ne, hvor renten senest i marts blev hævet med 0,25 procentpoint. Det kommer efter en periode med en voldsom stramning af pen­gepo­li­tik­ken. Renten på nu 4,75%-5,00% er den højeste siden 2007. For lidt over et år siden var renten på rekordlave 0%-0,25%.

Vi har i Danmark god grund til at rette blikket mod USA og dagens tal for det amerikanske arbejdsmarked. Det påvirker ren­te­for­hø­jel­ser­ne fra den amerikanske centralbank, som også smitter af på de danske renter. Det gælder særligt de lange renter, som fastforrentede boliglån. Samtidig beskæftiger den danske eksport til USA omkring 100.000 danske arbejdspladser, og tempoet i amerikansk økonomi smitter derved også af på den danske økonomi.