187.000 nye jobs i USA

Beskæftigelsen steg med 187.000 personer i august i USA uden for landbruget. Der var ventet en stigning på 170.000 så be­skæf­ti­gel­ses­frem­gan­gen kommer ud stærkere end ventet. På den anden side nedrevideres de foregående måneders jobskabelse omvendt. Beskæftigelsen har været uafbrudt stigende siden begyndelsen af 2021. Der er i dag 4 mio. flere i arbejde end før coronakrisen.

Ledigheden stiger til 3,8% fra 3,5% måneden før. Stigningen skyldes blandt andet, at flere har meldt sig på ar­bejds­mar­ke­det. Ledigheden er fortsat lav og ramte tidligere på året det laveste siden 1969 med 3,4%. Til sammenligning steg ledigheden til 14,7% under coronakrisen for blot tre år siden.

Beskæftigelsen stiger lidt mere end ventet. Omvendt var de foregående måneders jobskabelse ikke så stærk som først antaget, og samtidig stiger ledigheden mere end ventet. Det samlede billede er et lidt blødere arbejdsmarked, som dog stadig står stærkt. Ledigheden er fortsat lav i en historisk sammenligning og har i 2023 været nede og runde det laveste i mere end 50 år. Det er egentlig ganske imponerende i en periode præget af høj inflation, kraftige ren­testig­nin­ger og svækket købekraft hos forbrugerne.

Det umiddelbare blik på dagens tal med en ringere jobskabelse over de seneste tre måneder og højere ledighed kan være med til at lette noget af presset på den amerikansk centralbank om yderligere ren­te­for­hø­jel­ser. Vi ser også, at renterne falder i den første tid efter of­fent­lig­gø­rel­se af jobrapporten.

Den amerikanske centralbank har øjnene skarpt rettet mod ar­bejds­mar­ke­det. Centralbanken har hævet renten 11 gange det seneste halvandet år for at få bugt med inflationen. Senere i september er der nyt rentemøde. Vi forventer, at renten holdes i ro, men det står ikke mejslet sten. Inflationen falder, og jobskabelsen er aftaget. Omvendt er ledigheden lav, og lønvæksten drager opmærksomhed.

Lønningerne i USA var i august 4,3% højere end året før. Dermed begynder lønningerne igen at indhente noget af det tabte terræn for de amerikanske arbejdere. De amerikanske lønninger er siden maj steget hurtigere end for­bru­ger­pri­ser­ne. Dermed bliver amerikanernes købekraft ikke længere udhulet. Hvis løn­stig­nin­ger­ne tager til, risikerer det dog at sætte nyt skub i inflationen, hvor løn­stig­nin­ger­ne vil blive skubbet over i stigende priser over for forbrugerne.

Den danske eksport til USA beskæftiger omkring 100.000 danske arbejdspladser. Tempoet i amerikansk økonomi smitter derfor også af på Danmark. Hertil betyder centralbankens store fokus på ar­bejds­mar­ke­det også, at det vil være definerende for ren­teud­sig­ter­ne herfra. Det er særligt danskernes fastforrentede lån, som det kan påvirke. De kraftige ren­te­for­hø­jel­ser siden sidste år har bidraget til at sende renten på et fastforrentet lån op fra 2% sidste år til 5% i dag.