12% flere lånetilbud fra realkreditinstitutterne i juni

Danske boligejere konverterer lystigt realkreditlån.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Lånetilbud i realkreditinstitutterne holdes oppe af bolighandler

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Finans Danmark viser, at der i juni blev afgivet 31.091 lånetilbud til boligejere og virksomheder fra re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne. Det er godt 3.400 flere lånetilbud end i maj svarende til 12% flere. Flertallet af lånetilbuddene er afgivet til omlægninger, hvor der er givet 20.824 ud af det samlede antal lånetilbud på 31.091.

Danske boligejere konverterer lystigt realkreditlån i juni. Det er de hastigt stigende renter, som sender boligejerne med på kon­ver­te­ring­s­to­get. Med en konvertering kan boligejere med fastforrentede lån i øjeblikket skære op mod 25% af deres restgæld, og det har boligejerne altså i stor stil benyttet sig af i juni.

Siden midten af juni er renterne vendt rundt på en tallerken og faldet. Det har sendt det fastforrentede 4%-lån med afdrag i topkurs lige over kurs 99 og har samtidig spillet 5%-lånene af banen – i hvert fald for nu. Vi står dog stadig med en markant højere rente end ved indgangen til 2022, hvor renten på et fastforrentet lån lød på 1,5%. Det vil derfor også præge antallet af lånetilbud i juli, selvom konverteringen er blevet en anelse mindre fordelagtig.

For eksisterende boligejere med et fastforrentet lån er konverteringer op i rente stadig aktuelt. Dog kan man ikke barbere lige så meget af restgælden, efter renterne er faldet tilbage mod 4%. Aktuelt er det især boligejere med 0,5%-, 1%-, 1,5% og 2,0%-lån, hvor en opkonvertering vil være værd at overveje, da de kan skære en god luns af restgælden.

Relaterede artikler