Du kan have flere kort i mobiltelefonen

Læg alle dine betalingskort ind i din telefon og lad plastikkortene blive derhjemme. Så kan du betale hurtigt, nemt og sikkert i butikken, på nettet eller direkte i dine apps.

Selv om muligheden har været der i nogle år, så er det ikke alle kunder, der har opdaget, at du kan lægge alle dine betalingskort ind i mo­bil­te­le­fo­nens ”wallet” (pung). På den måde har du altid dine kort med i mobiltelefonen, selv om dine betalingskort af plastik ligger derhjemme.

Du kan betale digitalt med et kort fra mobiltelefonen i praktisk talt alle butikker og restauranter i Danmark. For de har for længst indført ”kontaktløs betaling”, hvor du bare holder mobiltelefonen (eller be­ta­lings­kor­tet) hen til be­ta­lings­ter­mi­na­len og betaler med ”et bip”.

Du vælger selv kortet                                       
For et par år siden var det ikke alle betalingskort, der kunne lægges ind i mo­bil­te­le­fo­nens ”wallet”. Men det kan de nu.

Den store fordel ved at have flere betalingskort mo­bil­te­le­fo­nens ”wallet” er, at du kan skifte mellem kortene – og dermed vælge hvad der passer til hver enkelt betaling.

”Det er ligesom at have en almindelig pung med flere forskellige betalingskort, hvor du i butikken vælger, hvilket kort du vil tage op af pungen. Hvis du er på indkøb i supermarkedet, kan du fx vælge det kort, der er tilknyttet budgetkontoen,” siger Dorte Poulsen, kortchef i Arbejdernes Landsbank.

Du kan tilføje dit Visakort eller Mastercard til mobiltelefonen på to måder: Via mobilbank eller via telefonens wallet app.

I mobilbank: Gå ind i mobilbank (skal være opdateret til nyeste version) og tryk på menuen nederst i højre hjørne. Tryk på Kort i menuen og vælg det Visakort eller Mastercard, du ønsker at tilføje. Tryk på Tilføj til Wallet.

I wallet app: Åbn appen wallet på din telefon. Vælg Tilføj kort og følg vejledningen i appen.

Sådan tilføjer du kort til din Apple Wallet?

  1. Gå til Wallet, og tryk på plus-ikonet
  2. Følg trinene for at tilføje et nyt kort
  3. Hent og installer evt. seneste opdatering
  4. Nu kan du betale med din iPhone, hvor du plejer at betale kontaktløst med dit fysiske kort.

 

Sådan tilføjer du kort til din Google Wallet?

  1. Hent Google Pay appen i Google Play Store
  2. Tryk på Betaling i menuen og vælg + Be­ta­lings­me­to­de
  3. Scan forsiden af dit betalingskort eller indtast selv dine kor­top­lys­nin­ger. Du kan tilføje både Mastercard, Visakort og Visa-siden af Visa/Dankort
  4. Accepter brugervilkår og godkend tilknytningen af dit kort

Relaterede artikler