3 min. læsetid

Arbejdernes Landsbank køber PenSam Bank  

Med afsæt i en ambitiøs vækststrategi har Arbejdernes Landsbank købt PenSam Bank. PenSam Banks kunder og ansatte bliver dermed en del af fællesskabet i Arbejdernes Landsbank Koncernen.

Frank Og Torsten

Danskernes foretrukne bank 16 år i træk har købt PenSam Bank. 

Handlen sker som et led i Arbejdernes Landsbanks ambitiøse vækststrategi, hvor målet er at vokse både gennem organisk vækst, men også gennem opkøb, når de rette muligheder byder sig.   

”Vi holder konstant et vågent øje med de muligheder, der er i bankmarkedet, og PenSam Bank er en veldrevet bank, som på mange måder passer godt til vores profil.  Jeg er derfor glad for at kunne byde både kunder og kommende kollegaer velkommen i Arbejdernes Landsbank Koncernen,” siger Frank Mortensen, vi­ce­ad­mi­ni­stre­ren­de direktør i Arbejdernes Landsbank (foto tv.)   

Finanstilsynet skal godkende Arbejdernes Landsbank som kvalificeret ejer af PenSam Bank, ligesom Konkurrence- og For­bru­ger­sty­rel­sen skal godkende handlen, før den er endelig. Sker det som forventet, vil overdragelse finde sted i løbet af 3. kvartal 2025. 

Efter overdragelsen vil vi begynde at forberede sam­men­læg­nin­gen af bankerne, så PenSam Bank vil blive fuldt integreret i Arbejdernes Landsbank. Det betyder, at PenSam Banks 17.000 privatkunder og ca. 40 ansatte vil blive en del af fællesskabet i Arbejdernes Landsbank. Kunderne vil således blive fuldt integreret i vores eksisterende privatkunde-setup.  

For PenSam Pension er det særligt de øgede regulatoriske krav til bankdrift og beskedne synergier i forhold til ker­ne­for­ret­nin­gen pension, der har ført til beslutningen om at sælge PenSam Bank fra.  

Det har desuden været afgørende for PenSam Pension at finde en køber, der ville sikre kundernes attraktive vilkår og de ansatte i banken en ordentlig og fleksibel overgang til deres nye arbejdsplads. 

”Igennem årene har PenSam Bank tilbudt gode og skræddersyede bankløsninger for PenSams medlemmer. Jeg er rigtig glad for, at det er Arbejdernes Landsbank, som nu overtager PenSam Bank. Vi deler et naturligt vær­di­fæl­les­skab, og købet åbner nye muligheder for vores kunder i en bank, der også forstår dem og deres behov”, siger Torsten Fels, adm. direktør for PenSam Koncernen. 

 

Fakta:  

  • Arbejdernes Landsbank er kåret som danskernes foretrukne bank 16 år i træk. 
  • Finanstilsynet skal godkende Arbejdernes Landsbank som kvalificeret ejer af PenSam Bank, ligesom Konkurrence- og For­bru­ger­sty­rel­sen skal godkende handlen, før den er endelig.  
  • Sker det som forventet, vil overdragelse (closing på aftalen) finde sted i løbet af 3. kvartal. 
  • Efter overdragelsen vil vi begynde at forberede sam­men­læg­nin­gen af bankerne, så PenSam Bank vil blive fuldt integreret i Arbejdernes Landsbank.  
  • Det betyder, at PenSam Banks 17.000 privatkunder og ca. 40 ansatte vil blive en del af fællesskabet i Arbejdernes Landsbank. Kunderne vil således blive fuldt integreret i vores eksisterende privatkunde-setup.  
  • Parterne er enige om ikke at oplyse købssummen. 

 

Kontakt:  

Kom­mu­ni­ka­tions­di­rek­tør i Arbejdernes Landsbank, Peter Torstensen: 30 29 54 65  

Kom­mu­ni­ka­tions­chef i PenSam, Camilla Woergaard, 27 79 28 76 

Relaterede artikler