Skip til indhold
3 min. læsetid

Arbejdernes Landsbank indgår aftale om fusion

Bestyrelsen i Arbejdernes Landsbank har i dag meldt et ønske ud om at fusionere med Sydbank og Vestjysk Bank og sammen skabe AL Sydbank.

AL Sydbank Pressebrief

Arbejdernes Landsbank, Sydbank og Vestjysk Bank offentliggør i dag en fusionsaftale med henblik på at skabe AL Sydbank. AL Sydbank bygger på de tre bankers styr­kepo­si­tio­ner inden for erhverv og privat med en meget stærk forankring i lokalområderne.

Med AL Sydbank ønsker vi at bygge på det stærke fælles værdigrundlag fra Arbejdernes Landsbank, Sydbank og Vestjysk Bank, der udspringer af ordentlighed, kundefokus, nærvær, me­d­ar­bej­de­ren­ga­ge­ment, respekt for aktionærer og samfundsmæssig ansvarlighed. 

Samtidig bygger AL Sydbank videre på Arbejdernes Landsbanks fokus på privatkunderne og historiske bånd til fagbevægelsen og for­e­nings­dan­mark. 

Vi glæder os til at give jer et endnu bedre værditilbud og et landsdækkende filialnetværk – samtidig med at I beholder de fordele, I allerede har som f.eks. gratis Nemkonto.

Alle vores kundeforhold fortsætter på uændret vis frem til, at fusionen er endelig. Det betyder, at der ikke vil være nogle ændringer i produkter, vilkår, services indtil da, og vores kunder skal derfor heller ikke foretage sig noget. Stabilitet er en prioritet, og alle kunder vil få samme gode oplevelse som i dag.

”Jeg er glad for, at vi med fusionen her kan sikre, at de værdier, fagbevægelsen lægger vægt på, også fremadrettet vil spille en rolle på det danske bankmarked. Det er godt både for vores kunder i Arbejdernes Landsbank og vores medlemmer i fagforbundene, men også for det samfund, vi er en del af. Fagforbundene vil være stabile og langsigtede aktionærer,” siger Claus Jensen, formand for bestyrelsen hos Arbejdernes Landsbank.

Sammen kan vi skabe mere værdi
Arbejdernes Landsbank ønsker at fusionere, fordi vi er overbeviste om, at vi kan skabe mere værdi sammen med Sydbank og Vestjysk Bank end hver for sig. 

AL Sydbank skal være med til at definere den danske banksektor i en tid, hvor øget regulering, konkurrence og digitalisering udfordrer bankernes kundefokus og kon­kur­ren­ce­kraft.

Med fusionen skaber vi signifikante synergier på tværs af omkostninger, ka­pi­ta­l­op­ti­me­ring og kommercielle perspektiver. Og så kommer vi til at tilbyde landets stærkeste filialnetværk og være solidt forankrede i de lokalsamfund, som vi lever i og af.  

Fusionen forventes at være endelig inden for få måneder. Vi holder alle kunder løbende orienteret her på hjemmesiden.

Er du aktionær? Læs alt om, hvad det betyder for dig her.

Arbejdernes Landsbanks aktionærer modtager i forbindelse med fusionen med Sydbank og Vestjysk Bank aktier i AL Sydbank i bytteforholdet 62,47:1.
Det betyder, at 62,47 aktier i Arbejdernes Landsbank ombyttes til én aktie i AL Sydbank.

Har en aktionær ikke nok aktier til at få én hel aktie i AL Sydbank, modtager vedkommende i stedet et kontant beløb. Aktionærerne bliver automatisk tildelt det højest mulige antal aktier i AL Sydbank og kompenseres kontant for den rest af aktier, der ikke kan konverteres til en hel aktie.


Eksempel
Hvis en aktionær har 1.000 aktier i Arbejdernes Landsbank, får aktionæren 16 aktier i AL Sydbank og bliver afregnet kontant med 8,37 kroner per aktie for de resterende AL-aktier. Værdien af AL Sydbank-aktier vil afhænge af den dagsaktuelle kurs. 

 

Q&A

Hvornår sker bytte af mine AL-aktier til AL Sydbank-aktier?
Det sker efter fusionen. Det konkrete tidspunkt bliver opdateret. 


Hvor meget får jeg for mine AL-aktier?
Har du 1.000 AL-aktier i dag, får du 16 AL Sydbank-aktier og 4,02 kroner. Har du 7.000 AL-aktier i dag, får du 112 AL Sydbank-aktier og 28,12 kroner. Se beregningerne nedenfor.

 

Beholdning af AL aktier

1.000

Konvertering 62,47:1 AL-Sydbank-aktier

16

AL aktier "brugt" til hele nye aktier

999.52

Antal aktier tilbage til udbetaling

0.48

Ud­be­ta­lings­pris for restaktier

8,37

Beløb til udbetaling, kroner

4,02

 

Beholdning af AL aktier

7.000

Konvertering 62,47:1 AL-Sydbank-aktier

112

AL aktier "brugt" til hele nye aktier

6996.64

Antal aktier tilbage til udbetaling

3.36

Ud­be­ta­lings­pris for restaktier 

8,37

Beløb til udbetaling, kroner

28,12

 

Relaterede artikler