Sådan påvirker krigen priserne i Danmark

En forfærdelig krig har skabt en dybt tragisk situation for 42 mio. ukrainere. Krigen har også skubbet yderligere til prisstigninger i Danmark, der allerede var i gang.

Sådan påvirker krigen priserne i Danmark

En forfærdelig krig har skabt en dybt tragisk situation for 42 mio. ukrainere. Krigen har også skubbet yderligere til prisstigninger i Danmark, der allerede var i gang. Særligt energipriser (især gas), elpriser, benzinpriser og fødevarer har fået et ekstra spark opad.

Vi har kigget på pris­ud­vik­lin­gen på en række ting, og en almindelig familie kommer nemt af med over 20.000 kr. ekstra for de samme varer og tjenester. Her er status midt i marts 2022:

Benzinpriser

En liter benzin koster nu ca. 15,39 kr. (17/3 2022). For et år siden var prisen 12,49 kr. Hvis man kører 20.000 km om året i en bil, som kører 16 km på literen, så lyder ek­stra­reg­nin­gen på 3.625 kr. om året, hvis stigningen holder ved.

Gas og opvarmning

En kubikmeter gas koster i omegnen af 16 kr. i øjeblikket. For et år siden kostede den ca. 7 kr. En gennemsnitlig husstand bruger omkring 1.700 m3 gas om året, og det vil så give en ekstraregning på 14.500 kr. om året, hvis stigningen holder ved.

De fleste husstande med fjernvarme vil stort set ikke have mærket de her prisstigninger, medmindre fjernvarmen bliver produceret med en høj andel af naturgas, for så vil de også mærke prisstigninger á la ovenstående.

Har man varmepumpe, har man også oplevet en højere pris, men det er sværere at regne på i kroner og ører, da huse med varmepumpe opnår reduktion i elafgiften ved forbrug over 4.000 kWh om året.

Elektricitet

For et år siden kostede 1 kilowatt-time strøm 2,15 kr. i gennemsnit. I dag koster den i omegnen af 3,3 kr. Det giver en årlig ekstraregning på 4.700 kr., hvis man bruger 4.000 kWh strøm om året.

Renter

Renterne på realkreditlån er de seneste måneder skudt i vejret, og nu lyder renten på et 30-årigt fastforrentet realkreditlån på 3%. For godt et år siden var samme rente 0,5%.

Renter på banklån mv. styres ikke af markedet, men af centralbanker og nationalbanker, og de renter har ikke for alvor bevæget sig endnu.

Det er foreløbig kun den amerikanske centralbank (FED), der 16. marts har hævet renten med 0,25 procentpoint. Den første ren­te­for­hø­jel­se i USA siden 2018. Der forventes mindst en håndfuld flere allerede i år. Baggrunden er den højeste inflation i USA i 40 år.

Boligpriser

Boligmarkedet viser stærke takter. Men ren­testig­nin­gen gør det dyrere at finansiere bolig, og det vil normalt gå ud over efterspørgsel og priser. Samtidig har de højere energipriser også gjort det dyrere at eje en bolig.

Men foreløbig er boligpriserne ikke sendt ned. De steg faktisk lidt i februar 2022. Og boligmarkedet har også sine modsvar. Det meget lave udbud af boliger vil bidrage til at holde en hånd under priserne. Samtidig står Danmark og boligejerne på et enormt stærkt økonomisk ståsted med stærkeste vækst i 27 år, rekordhøj beskæftigelse og bugnende formuer.

Risikoen er dog, at Rusland invasion af Ukraine kan være med til at bremse dansk økonomi gennem flere kanaler og sætte dybere spor i dansk økonomi. I det tilfælde kan boligmarkedet stå over for en sværere tid, selv om det aktuelt ikke er vores hovedscenarie.

Akter (opsparing/pension)

De danske aktieformuer har haft en forfærdelig start på året. Det danske C25 indeks faldt i januar med næsten 10%, og februar endte også med et lille fald. Marts er foreløbig nogenlunde status quo. Det står i stærk kontrast til, at C25 sidste år steg med over 17%.

Det gør ondt at se sin aktieformue falde i værdi. Men det er vigtigt at slå koldt vand i blodet. Investering i aktier bør være en langsigtet investering, fordi den vil både stige og falde undervejs. Nogle udsving kan være større end andre, men det er her, man må minde sig selv om sin oprindelige strategi.

Inflation/stigende priser

De danske for­bru­ger­pri­ser stiger med ca. 5 pct. ift. til samme måned for et år siden. Det er de kraftigste prisstigninger siden 1989. En børnefamilie skal derfor i dag bruge mere end 20.000 kr. for at opretholde det samme forbrug som for et år siden.

Det er særligt elektricitet, fødevarer, brændstof og gas, som driver de højere priser. Pris­stig­nin­ger­ne har ikke toppet, og det kommer til at blive endnu højere, før det igen bliver lavere. Energipriserne er skudt yderligere i vejret med Ruslands invasion af Ukraine og sanktioner som modsvar, og det vil præge de kommende måneders inflationstal.

Samtidig er der udsigt til mere flere prisstigninger for danskerne. Virksomhederne er også ramt af de højere energipriser, og det vil de til en vis grad vælte over på forbrugerne.

Forbrug

Danskerne står stærkt økonomisk i kraft af en rekordhøj beskæftigelse og store opsparinger. Men udsigterne for fremtiden er nu sløret af Ruslands invasion af Ukraine. Energipriserne er skudt yderligere i vejret, og der er udsigt til mere bredspektrede prisstigninger for danskerne. Det kan få danskerne til at udvise mådehold, som kan sætte sig i virk­som­he­der­nes salg i foråret.

Eksport

Eksporten har lagt coronakrisen bag sig, og både eksporten af varer og tjenester ligger på rekordhøje niveauer i starten af 2022. Men krigen kan give modvind til dansk eksport. Vores direkte samhandel med både Rusland og Ukraine er begrænset, men krigen vil unægtelig påvirke Europas økonomi bredt set. Hvor slemt det bliver, svæver fortsat i det uvisse, da situationen er uafklaret. Men ender det med en dybere påvirkning af europæisk økonomi, så kan vi også komme til at mærke det i dansk eksport.

Relaterede artikler