Inflationen falder i eurozonen

En ny lettelse for inflationen i eurozonen. Det er dog klart malurt i bægeret, at kerneinflationen er højere end ventet.

ZEW-tilliden til tysk økonomi forbedres i februar, men mindre end forventet

Nye tal fra Eurostat viser, at inflation i eurozonen falder til 8,5% i januar fra 9,2% i december. Det er et større mindre fald end de ventede 8,9%. Inflationen toppede i oktober på 10,6% og er nu faldet tre måneder i træk. Ker­ne­in­f­la­tio­nen, som er fratrukket energi- og fødevarepriser, er derimod uændret på 5,2%. Her var ventet et fald til 5,1%. Den høje kerneinflation er et vidnesbyrd om, at det ikke alene er energi og fødevarer, som har gjort det dyrere at være europæer, men altså et bredere omfang af europæernes forbrug.

En ny lettelse for inflationen i eurozonen. Inflationen falder mere end ventet, og selvom faldende inflation er forventet, så åndes der alligevel lidt lettet op, når forventningen om lavere inflation bliver indfriet. Det er dog klart malurt i bægeret, at ker­ne­in­f­la­tio­nen er lidt højere ud end ventet. Inflationens påvirkning på de finansielle markeder og de økonomiske udsigter spiller en kæmpe rolle, og skrøbeligheden er høj. Derfor kommer in­f­la­tions­tal­le­ne til at drage sig en fortsat enorm opmærksomhed i tiden, som vi går ind i. Og året starter godt, hvor dagens tunge nøgletal klart er i den gode ende.

Vi må samtidig erkende, at inflationen fortsat er vanvittig høj. Og selvom forventningen er videre dalende inflation, så står vejen for inflationen omvendt ikke mejslet i sten. Energipriserne kan på ny forårsage udfordringer, og hertil er ker­ne­in­f­la­tio­nen foreløbig forankret på et meget højt niveau omkring de 5%. Det er langt fra den pengepolitiske målsætning omkring 2%, og den høje kerneinflation bliver et væsentligt op­mærk­som­heds­punkt i 2023.

Den høje inflation har allerede udhulet købekraften hos europæerne. Det bider på væksten, hvor luften er gået af ballonen. I 4. kvartal voksede BNP i eurozonen godt nok med 0,1% men det er i den minimale afdeling og vidner om opbremsning i økonomien. Det er på ingen måde usandsynligt, at eurozonen kommer til at opleve negativ vækst i 2023 og teknisk recession. Det vil ramme Danmark, hvor den danske eksport til den europæiske økonomi beskæftiger op mod en halv million danske arbejdspladser.

Inflationen er vigtig for ren­teud­sig­ter­ne, og i morgen hæver den europæiske centralbank, ECB, renten. Vi forventer, at de hæver renten med 0,50 procentpoint. Selvom skuden er vendt for inflationen og behovet for yderligere ren­te­for­hø­jel­ser damper af, så vil de fortsætte med at hæve renten. Efter rentemødet i morgen vil indlånsrenten hos ECB lyde på 2,5% hvor den var nede i -0,50% så sent som i sommeren 2022.

De danske renter er i høj grad påvirket af, hvad der sker hos den europæiske centralbank. Den høje inflation og de højere renter hos ECB og Nationalbanken smitter i høj grad af på de variabelt forrentede lån. Op til årsskiftet fik omkring 200.000 danske boligejere fastsat ny rente på lånet, hvor renten steg fra omkring 0,50% til 2,90%. Det svarer for mange boligejere til flere tusinde kroner i ekstra månedlig ydelse på boliglånet. Vi forventer dog, at de kraftigste ren­testig­nin­ger har fundet sted.

Relaterede artikler