USA i politisk dødvande

Demokraterne og Republikanerne har ikke kunnet nå til enighed om en budgetaftale, og det betyder, at det føderale statsapparat i USA nu er lukket ned. De politiske skel mellem de to partier er vokset over de seneste årtier, og det gør det vanskeligt at opnå kompromis om finansloven, som kræver opbakning fra en håndfuld medlemmer fra det modsatte parti. Nedlukninger bruges nogle gange som politisk våben i for­hand­lin­ger­ne, og det politiske spil kan være intenst.

Siden 1976 har USA oplevet 21 nedlukninger, og den seneste fandt sted under Donald Trumps præ­si­dent­pe­ri­o­de i 2018–2019, hvor nedlukningen varede hele 35 dage – den længste i historien. Så lang en nedlukning er dog sjælden, og uenighederne bliver typisk løst inden for få dage.

Hvis nedlukningen trækker ugen ud, vil jobrapporten, som skulle offentliggøres på fredag, blive forsinket, da offentlige myndigheder ikke offentliggør data under en nedlukning. Det kan øge den kortvarige usikkerhed, men vurderes ikke at ændre det overordnede billede for renter og aktier.

Reaktionen på aktiemarkedet er indtil videre lidt negativ, men relativt afdæmpet. Skulle nedlukningen vare længere end få dage, kan usikkerheden sætte sig lidt i markedet. Selv i de tilfælde, hvor nedlukningen har varet mere end blot få dage, har aktiemarkedet historisk set ligget højere 30 dage efter nedlukningens start end lige før den begyndte. 

Nedlukningen har stor symbolsk og politisk betydning, men de økonomiske konsekvenser vurderes som begrænsede. Erfaringerne fra tidligere nedlukninger viser, at effekten på væksten og aktiemarkedet typisk er minimal – især når konflikten løses hurtigt.

Skulle aktier falde i de kommende dage, ser vi det snarere som en købsmulighed, da vi fortsat forventer en stærk afslutning på året for aktiemarkedet. Sand­syn­lig­he­den for en langvarig effekt på ak­tie­mar­ke­der­ne som følge af nedlukningen er relativt begrænset.