Mere end 400.000 nye jobs i USA

Beskæftigelsen udenfor landbruget i USA steg med 431.000 personer i marts. Der var ventet en be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang på 490.000 personer, så tallet byder ved første øjekast på en lille skuffelse fra den amerikanske jobskabelse. Omvendt justeres de foregående måneders jobskabelse op. Det er nu 15. måned i træk, at beskæftigelsen stiger i USA.

Ledigheden falder samtidig til 3,6% i marts fra 3,8% i februar, hvilket er det laveste siden tiden før coronakrisen. I begyndelsen af coronakrisen steg ledigheden kortvarigt til 14,7%. Før krisen var ledigheden på 3,5%, hvilket var det laveste i 50 år. Vi nærmer os altså med taktfaste skridt, at ledigheden kommer endnu længere ned end før corona. Samtidig stiger lønningerne med en årlig takt på 5,6% mod før 5,1%.

Be­skæf­ti­gel­ses­stig­nin­gen i USA sætter en tyk streg under, at der fortsat er pæn fremgang i den amerikanske økonomi. Det er også positivt set med danske briller, da det kan smitte positivt af på Danmark, hvor dansk eksport til netop USA beskæftiger i omegnen af 100.000 danske arbejdspladser. Så når det går godt i USA, har det potentialet til at smitte positivt af herhjemme.

Det er ikke kun beskæftigelsen, som stiger. Det gør inflationen også, som er skudt i vejret, og det betyder, at den amerikanske centralbank er begyndt for alvor at stramme pen­gepo­li­tik­ken. I går blev vi præsenteret for den højeste inflation i 40 år. Inflationen målt ved PCE, som er den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, kom ind på 6,4%.

Den amerikanske centralbank har absolut ingen anden udvej end at stramme pen­gepo­li­tik­ken. Den står ser ind i en økonomi med den højeste inflation siden 1982, fortsat pæn be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang og lav ledighed. Og stramningen af pen­gepo­li­tik­ken kommer til at gå hurtigt i år. I marts hævede centralbanken renten for første gang på denne side af coronakrisen, og det var kun første af en lang stribe af ren­te­for­hø­jel­ser i år. Dagens tal for beskæftigelsen synes kun at give FED videre grønt lys til at fortsætte stramningerne. Vi har allerede set et mærkbart løft i mar­keds­ren­ter­ne, og også set det smitte af på de hjemlige renter i Danmark, herunder de danske boligrenter.

Ruslands invasion af Ukraine ser vi kun have en begrænset direkte effekt på det amerikanske arbejdsmarked. Dog ser vi det som mere sandsynligt, at krigen kan være med til at sætte yderligere opadgående pres på den amerikanske inflation og på den måde have en mere indirekte negativ effekt på amerikansk økonomi. Samtidig er situationen så i første omgang også med til at lægge yderligere pres på FED for hurtigere pengepolitiske stramninger.