Skip til indhold

Højere europæisk erhvervstillid

Erhvervstilliden overrasker positivt og stiger altså nu til sit højeste i halvandet års tid.

Mand Med Sikkerhedhjelm Kikker På En Bærbar Pc

Nye tal viser, at den europæiske erhvervstillid målt ved PMI stiger til pæn til 52,2 i oktober fra 51,2 i september. Det er den højeste erhvervstillid siden maj 2024. Især service overrasker positivt med en stigning til, 52,6, mens industrien lige akkurat kravler op på 50. En erhvervstillid over 50 indikerer fremgang hos virksomhederne, mens en værdi under 50 indikerer tilbagegang.

Er­hverv­stil­li­den overrasker positivt. Den har gennem hele 2025 holdt sig på den gode side af 50 og stiger altså nu til sit højeste i halvandet års tid. Tilliden har på sin vis trodset den massive uro, der ellers har hersket i det internationale billede. Der har da også været en smule vækst at spore i europæisk økonomi, selvom vækstim­pul­ser­ne ikke ligefrem brager gennem loftet. Nye toldsatser i stort fokus kan lægge en dæmper på optimismen, mens udsigten til øgede for­svar­sin­ve­ste­rin­ger omvendt kan være med til at levere et løft til væksten, mens også renterne er kommet ned på et lavere niveau.

Der er også nye tal for er­hverv­stil­li­den i Tyskland og Frankrig. Tyskland overrasker positivt, mens det modsatte gør sig gældende i Frankrig. I Tyskland stiger er­hverv­stil­li­den til 53,8 fra 52,0. Det giver et stille håb om, at Tyskland er på vej ud af det mere eller mindre stillestående økonomiske ståsted. Det er ser­vi­ce­til­li­den, som tager et spring i Tyskland, mens tilliden i industri fortsat ligger i en form for vadested. I Frankrig falder er­hverv­stil­li­den til 46,8 fra 48,1, hvilket skal ses i sammenhæng med den politisk ustabile situation lige nu.

Der er kommet styr på inflationen, og er­hverv­stil­li­den peger i retning af en smule løft til væksten. Det stiller ECB i en situation, hvor der ikke behov for at sænke renterne mere. Derfor forventer vi også, at ECB er færdige med ren­te­ned­sæt­tel­ser­ne, som der ellers har adskillige af med 8 ren­te­ned­sæt­tel­ser siden forsommeren 2024. Men vi tror ikke på, der kommer flere i denne omgang.

Relaterede artikler