Lavere inflation i USA - renterne falder

Nye tal viser, at inflationen i USA lyder på 8,5% i juli. Det er et fald i forhold til i juni, hvor inflationen var på 9,1%. Ker­ne­in­f­la­tio­nen er uændret på 5,9%, hvor der var ventet en stigning til 6,1%. Dagens of­fent­lig­gø­rel­se er opgjort ved CPI-inflationen.

Dagens tal er overordnet set mildere end ventet. Vi ser i forlængelse af det, at renterne drøner ned umiddelbart efter of­fent­lig­gø­rel­sen. De amerikanske renter falder med omkring 15 basispunkter. Også de europæiske samt danske renter trækker ned, om end i mindre grad.

Det her er mildere inflationstal end ventet. Priserne stod dybest stille fra juni til juli, og det er første gang i mere end to år. Hos den amerikanske centralbank har møderummet været brandvarmt i år, men de nye tal kan sende en midlertidig kølig brise gennem rummet. Vi ser da også renterne piske ned med en hel del på kort tid. Det er dog for tidligt at ånde lettet op, da det her blot er et nøgletal blandt mange i en i forvejen usikker tid.

Centralbanken har allerede indledt en mærkbar stramning af pen­gepo­li­tik­ken, hvor man de seneste måneder har hævet renten med det kraftigste i 28 år. De mildere inflationstal og den kølige brise ændrer dog ikke på, at centralbanken vil blive ved med at hæve renterne, hvor næste ren­te­for­hø­jel­se kommer til september. Men presset er aktuelt blevet en smule mindre.

Også danske boligejere har mærket presset fra den højere inflation og de stigende renter i USA. Særligt de fastforrentede lån har været påvirkede, hvor den høje inflation i USA har sparket gang i ren­testig­nin­ger­ne. Renten på et fastforrentet lån lyder i dag på mere end 4%, mens den lød på 2% i starten af året  årsskiftet og begyndelsen af 2021 på blot 0,5%. Der er derfor alt mulig god grund til at også dansk boligejere engang imellem kaster opmærksomheden over mod USA og amerikansk inflation.

Selvom inflationen er lavere end ventet, så er den fortsat vanvittig høj. De kraftige prisstigninger sender et massivt Av gennem amerikanernes pengepunge. Det kan i sig selv få forbrugerne til at holde igen, som kan bremse den amerikanske økonomi. Pri­vat­for­bru­get står for lang størstedelen af den amerikanske økonomi, så et haltende privatforbrug risikerer at give genlyd i den brede økonomi.

Forbruget får aktuelt også lidt medvind af, at flere amerikanere kommer i arbejde. I juli steg beskæftigelsen med imponerende 528.000 personer og er dermed gået frem i 19 måneder i træk. Samtidig faldt ledigheden til 3,5% og er nu tilbage til udgangspunktet før coronakrisen, hvilket er det samme som den laveste ledighed i mere end 50 år. Det stramme arbejdsmarked får imidlertid også lønningerne til at stige mærkbart. Lønvæksten lyder senest med en årsstigning på 5,2%. Så amerikanerne oplever at få mere i lønningsposen. Dog risikerer den mærkbare lønvækst at puste yderligere til det i forvejen høje inflationspres.