Højere inflation i eurozonen

Nye tal fra Eurostat viser, at inflationen i eurozonen steg til 2,9% i december fra 2,4%. De højere inflationstal kommer ikke som nogen større overraskelse overhovedet, da der allerede var ventet en stigning, og der ligger gode forklaringer bag. Inflation i eurozonen toppede sidste år på 10,6%.

Inflationen stiger, men ingen grund til panik. Det er ikke startskuddet til en ny eksplosion i inflationen. Det er derimod et resultat af, at priserne faldt mærkbart i december sidste år, og at midlertidige støt­te­for­an­stalt­nin­ger fra de høje energipriser i slutningen af 2022 er udfaset. Derfor er dagens højere inflationstal præcis som ventet.

Ker­ne­in­f­la­tio­nen bliver derimod ved med at falde, og det er godt. Ker­ne­in­f­la­tio­nen er korrigeret for priser på energi og fødevarer og var i december på 3,4% mod 3,6% måneden før. Den toppede i marts på 5,7%.

Ker­ne­in­f­la­tio­nen fortsætter faldet, og det er et langt bedre pejlemærke for det underliggende inflationspres. Det visker behovet totalt ud for yderligere ren­te­for­hø­jel­ser fra ECB. Vi forventer, at næste træk fra ECB bliver at sænke renten. Og det kan blive allerede i marts.

Udsigten til ren­tes­ænk­nin­ger kan smitte af på de danske boligrenter, som er løftet betydeligt de seneste år. Stigningen i renterne er allerede bremset betydeligt op og vendt til små rentefald. Det gælder både lån md variabel rente og fast rente. Vi forventer, at 2024 kommer til at byde på ren­tes­ænk­nin­ger hos cen­tral­ban­ker­ne. Og holder det stik, så vil det også smitte af med lavere renter på danskernes boliglån. ECB har siden sommeren 2022 forhøjet renten 10 gange. Det har sendt indlånsrenten op på 4% fra rekordlave -0,50%.