Markant fremgang i turistovernatninger i marts

Det er især hotellerne, som er gået frem og de havde den bedste marts nogensinde.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Opsigelsesfristen nærmer sig: Mindre konverteringsbølge skimtes i horisonten

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i marts var 1,8 mio. overnatninger på hoteller, campingpladser, feriecentre og vandrerhjem. Det er en fremgang på hele 176%, hvis vi sammenligner med marts sidste år.

Her skal vi dog huske på, at antallet af overnatninger sidste år var meget lavt som følge af smittefrygt og cor­o­na­re­strik­tio­ner, men sammenligner vi med tiden inden krisen er antallet af overnatninger i marts i år faktisk også højere end i marts 2019 og 2018.

Antallet af turi­stover­nat­nin­ger i marts byder på markant fremgang sammenlignet med sidste år. Det er især hotellerne, som er gået frem i marts og de havde den bedste marts nogensinde. Antallet af overnatninger går altså støt og roligt frem for en branche, som har været hårdt ramt af coronakrisen.

Tager vi en status på 1. kvartal, så har der været 2.622.000 overnatninger på hoteller, 658.000 overnatninger på feriecentre, 340.000 på campingpladser og 352.000 på van­drer­hjem­me­ne. Det betyder, at landets hoteller er ved at have indhentet det tabte, hvis vi sammenligner med tidligere år, om end der stadig mangler en smule. For feriecentre og vandrerhjem minder 1. kvartal i år også om tiden før krisen. Cam­ping­plad­ser­ne har haft en lidt dårligere start på året end sidste år, men klarer sig også godt. Det er især de udenlandske gæster, som har manglet under coronakrisen, hvor antallet af danske gæster ikke har været nok til at opveje tabet.

Vi forventer, at 2022 byder på ændrede tendenser i forhold til billedet under coronakrisen. Det er blevet lettere at rejse udenlands, og det betyder færre danske gæster. De lettede restriktioner herhjemme betyder så omvendt, at flere udenlandske gæster kan vælge af rejse til Danmark.

Relaterede artikler