Skip til indhold

Elbiler runder 500.000

Antallet af elbiler suser frem, og der nu kører mere end 500.000 elbiler rundt på de danske veje.

Elbil Står Og Bliver Ladet Op

Nye tal fra Mobility Denmark viser, at der pr. 23. oktober i alt kører 500.002 elbiler rundt i Danmark.

Antallet af elbiler suser frem. Det betyder, at der nu kører mere end 500.000 elbiler rundt på de danske veje. Milepælene har stået i kø for elbilerne i det sidste halvandet års tid, og vi kan markere endnu en i oktober. Og for at sætte det i relief, så er bestanden af elbiler alene det seneste år øget med omkring 200.000. De mange nye elbiler betyder, at omkring hver sjette personbil herhjemme nu kører på ren strøm. Vi skal kun ganske få år tilbage, hvor det blot var 1 ud af 133 biler, som var en elbil.

Elbiler udgør omkring 17% af den samlede bestand af personbiler. Den andel var omkring 10% forrige sommer og blot 1% i sommeren 2020. I 2025 er der i alt solgt mere end 90.000 nye elbiler, hvilket betyder at elbiler udgør mere end 60% af salget af nye personbiler i 2025. Det er også første gang, at elbilsalget fylder så meget af salget af nye personbiler. Bestanden af elbiler er dog vokset med omkring 200.000 det seneste år, så udover en masse fabriksnye elbiler, så er der altså kommet en stor portion importerede, men brugte, elbiler til landet.

Omvendt ser det ud for bestanden af personbiler, som kører på benzin og diesel. På 1 år er bestanden af dieselbiler faldet med omkring 65.000 styk, mens der er blevet 74.000 færre benzinbiler. Antallet af hybridbiler er stagneret det seneste år på omkring 130.000. Der er dog stadig klart flest benzinbiler herhjemme. Der i alt 1,69 mio. benzinbiler i Danmark, mens der var 600.000 dieselbiler. Det var dermed ikke længe før elbilerne overtager positionen, som den næstmest udbredte personbil herhjemme fra dieselbilen.

Derudover blev der med fi­nans­lo­vs­af­ta­len i går aftalt, at den gradvise genindfasning af re­gi­stre­rings­af­gif­ten på elbiler er udskudt med endnu et år. Det vil især have betydning for lidt dyrere elbiler, som koster mere end ca. 400.000 kr.

Relaterede artikler