Bankindlånet falder i november

Friske tal fra Nationalbanken viser, at bankindlånet faldt med 2 mia. kr. i november. Det betyder, at der står i alt 1.254 mia. kr. på helt almindelige bankkonti rundtom i landets banker. 

Bankindlånet falder en anelse i november. Når det er sagt, så har den overordnede pil været klart op i 2025. Opsparingerne er nemlig vokset med næsten 60 mia. kr. i 2025. Det svarer til en stigning på omkring 10.000 kr. pr. voksne dansker i gennemsnit. Selvom bankindlånet ganske vist er ulige fordelt, så viser det, at danskerne er et ganske solidt folkefærd med voksende bankkonti. Fremgangen i bankindlånet bakkes op af et stærkt arbejdsmarked med flere i arbejde, et boligmarked i flot form og pæne lønstigninger for mange danskere med fornyet ro på inflationen.

Ser vi på udviklingen i de første 11 måneder af 2025, så er der lagt 59 mia. kr. til indlånet. Til sammenligning lød stigningen på 66 mia. kr. i samme periode af 2024 og 58 mia. kr. i 2023. Det samlede bankindlån svarer til at hver voksne dansker i gennemsnit har 257.000 kr. stående på helt almindelige bankkonti. Det er dog vigtigt at understrege, at fordelingen er meget ulige, og de fleste vil derfor ikke kunne genkende beløbet fra deres egen privatøkonomi.

Det er naturligvis altid fornuftigt at have en kontant reserve stående på almindelige bankkonti svarende til 2-3 netto må­nedsløn­nin­ger til daglige udgifter og uforudsete begivenheder. Har man mere stående end det, og som ikke er øremærket til nærtstående forbrug, så vil det dog være oplagt at placere opsparingen på anden vis. 

Her kan man med fordel overveje at investere pengene i fx aktier via en ak­ties­pa­re­kon­to. Det kræver selvfølgelig, at man har de lidt længere briller på, og har ri­si­ko­ap­pe­tit­ten til det, men det vil være en overvejelse værd. Man kan også overveje, om midlerne kan anvendes til ekstraordinært afdrag på gæld, indskud på pension eller ener­giop­ti­me­ring af boligen.