Bankindlånet falder i september

Nye tal fra Nationalbanken viser, at bankindlånet faldt med 8 mia. kr. i september, så det samlede indlån nu lyder på i alt 1.242 mia. kr. Det er penge, som står på helt almindelige bankkonti i landets pen­ge­in­sti­tut­ter.

Bankindlånet tager en puster i september. Men tager vi i stedet he­li­kop­ter­per­spek­ti­vet, så er der i årets første ni måneder tilført 47 mia. kr. til den samlede formue. Og selvom bankindlånet ikke er lige fordelt, så er det en indikation på, at danskerne står bundsolidt. Tallet står i øvrigt heller ikke alene, da en lang række andre nøgletal viser også viser samme tendens. Ar­bejds­mar­ke­det står bomstærkt, boligmarkedet er i fremgang, mange oplever pæn fremgang i købekraften og danskerne udviser en solid betalingsevne.

Bankindlånet er steget med 47 mia. kr. i årets første ni måneder. Til sammenligning lød stigningen på 44 mia. kr. i samme periode i 2024 og 25 mia. kr. i 2023. Det samlede bankindlån svarer til, at hver voksne person over 18 år i gennemsnit har 255.000 kr. stående på sin bankkonto. Det er dog vigtigt at understrege, at fordelingen er meget ulige, og de fleste vil derfor ikke kunne genkende beløbet fra deres egen privatøkonomi.

Det er naturligvis altid fornuftigt at have en kontant reserve stående på almindelige bankkonti svarende til 2-3 netto må­nedsløn­nin­ger til daglige udgifter og uforudsete begivenheder. Har man mere stående end det, og som ikke er øremærket til nærtstående forbrug, så vil det dog være oplagt at placere opsparingen på anden vis. 

Her kan man med fordel overveje at investere pengene i fx aktier via en ak­ties­pa­re­kon­to. Det kræver selvfølgelig, at man har de lidt længere briller på, og har ri­si­ko­ap­pe­tit­ten til det, men det vil være en overvejelse værd. Man kan også overveje, om midlerne kan anvendes til ekstraordinært afdrag på gæld, indskud på pension eller ener­giop­ti­me­ring af boligen.