Laveste forbrugertillid i 31 måneder
Forbrugernes humør er helt i kulkælderen. Kun i få perioder har forbrugertilliden har set værre ud.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden lyder på -19,5 i oktober mod -18,7 i september. Det er den laveste forbrugertillid i 31 måneder. Og kun i tre perioder er forbrugertilliden målt lavere i en statistik som går helt tilbage til 1974.
Forbrugernes humør er mildt sagt helt i kulkælderen. Den forbrugertillid vi ser i øjeblikket, er bestemt ikke hverdag, og der er kun få perioder i de seneste 50 år, hvor det har set værre ud. En af hovedårsagerne til den sløje forbrugertillid er i vores optik de stigende fødevarepriser, som vi konstant bliver mindet om i vores egentlige besøg i supermarkedet. I tillæg er der hele den internationale uro samt højere toldsatser, som også har negativ afsmitning på humøret, hvor nyheder om større fyringsrunder rundt omkring heller ikke just er vand på møllen for et mere positivt humør. De privatøkonomiske forudsætninger for en mere optimistisk tro på økonomien er ellers til stede med rekordhøj beskæftigelse, pæn fremgang i lønningerne og lavere renter, men det preller altså af på forbrugertilliden.
De høje fødevarepriser bærer på en af nøglerne til at forstå den sløje forbrugertillid. På blot 4 år er fødevarepriserne steget med omkring 30%, hvor højdespringerne bl.a. er kaffe, chokolade og oksekød. De fleste møder priser på fødevarer ret tit i deres hverdag, når vi handler ind, og derfor kan det fylde meget mere i bevidstheden hos forbrugerne, end fødevarer udgør af vores samlede forbrug. For en gennemsnitsfamilie fylder udgifterne til fødevarer omkring 10-15% af det samlede forbrug.
Derudover har forbrugertilliden også lidt under usikkerheden fra hele tolduroen, som har ligget som en dyne over økonomien i det meste af året. Det er blandt hovedårsagerne til, at danskerne ser negativt på dansk økonomi som helhed. Her kan meldinger om fyringsrunder, som vi har set i de seneste par måneder, også spille negativt ind på forbrugertilliden.
De privatøkonomiske forudsætninger er ellers klart til stede for en lidt mere optimistisk tro på økonomien. Vi står med et stærkt arbejdsmarked med rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed og højere lønninger. Inflationen er samtidig faldet fuldstændig til ro, og det giver mange danskere flere penge mellem hænderne, mens skatte- og afgiftslettelser også giver større råderum. Derudover er renterne er faldet tilbage fra toppen. Det lægger et solidt fundament for potentialet til, at privatforbruget fortsætter den spæde fremgang i den kommende tid.