Bankindlånet i ny rekord
Det skyldes, at der i april blev udbetalt næsten 26 mia. kr. i overskydende skat.
Helt friske tal fra Nationalbanken viser, at bankindlånet stiger med 28 mia. kr. i april til et samlet indestående på 1.231 mia. kr. Det er ny rekord. De mange milliarder står på helt almindelige bankkonti. Statistikken går tilbage til 2003.
Bankindlånet brager på i ny rekord i april. Vi skal da heller ikke lede længe efter årsagen, da der i slutningen af april blev udbetalt næsten 26 mia. kr. i overskydende skat, og det trækker altså bankindlånet med op. Selvom bankindlånet er ulige fordelt blandt danskerne, så viser tallene, at danskerne står bundsolidt. Bankindlånet står da heller ikke alene med den fortælling. Vi står med rekordhøj beskæftigelse, pæne lønstigninger hos mange danskere og en ganske høj betalingsevne.
Den 25. april udbetalte Skattestyrelsen langt hovedparten af de 25,4 mia. kr., som danskerne skulle have tilbage i overskydende skat. I tillæg er der mange virksomheder som, særligt i februar, marts og april udbetaler udbytte, hvilket i første omgang lander som kontanter på indlånskontoen.
Bankindlånet har derfor startet året med en opadgående kurve, hvor der i årets første fire måneder er lagt 40 mia. kr. til bankindlånet. Det har også medvirket til, at bankindlånet har krydset 1.200 mia. kr., og der er de seneste 5 år lagt 248 mia. kr. til bankindlånet.
Det samlede bankindlån svarer til, at hver voksne person over 18 år i Danmark i gennemsnit har 253.000 kr. stående på bankkontoen ved udgangen af april. Det er dog vigtigt at understrege, at det gennemsnit er meget ulige fordelt, og de fleste vil ikke kunne genkende det beløb fra deres egen privatøkonomi. Det samlede bankindlån fortæller os dog alligevel noget om, hvor solide danskerne er som helhed. Det stigende bankindlån afspejles også af, at friværdierne hos boligejerne som helhed er ganske store. Når en given boligejer sælger sin sidste bolig, genererer det ofte indlån gennem en årelang værdistigning på boligmarkedet. På den måde ender den forøgede friværdi i sidste ende ofte som frie midler, og har derfor en del at sige for udviklingen i bankindlånet.