Forbrugertilliden fortsætter ned
Forbrugertilliden fortsætter det frie fald, og ligger langt under frysepunktet.


Helt nye tal fra Danmarks statistik viser, at forbrugertilliden ligger på -20,1 i november mod -19,5 i oktober. Forbrugertilliden fortsætter altså faldet, og er nu faldet 5 måneder i streg. Dermed befinder forbrugertilliden sig på det laveste siden marts 2023. Statistikken går tilbage til 1974.
Forbrugertilliden fortsætter det frie fald, og ligger langt under frysepunktet. Forbrugertilliden måler populært sagt danskernes økonomiske humør, og det er altså sendt fuldstændig i dybfryseren. Der er egentlig en del mulige forklaringer på danskernes økonomiske sortsyn, men den årsag vi mener lyser klarest i efterårsmørket, er de høje fødevarepriser, som danskerne møder i supermarkedet. På toppen af det kommer så tolduro og fyringsvarsler i flere større danske virksomheder, og den cocktail får altså pessimismen til at spire. De privatøkonomiske betingelser ser ellers ganske pæne ud. Rekordmange er i arbejde, lønningerne løber hurtigere end prisudviklingen, renterne har taget et trin ned og skatte- og afgiftslettelser giver mange danskere flere penge mellem hænderne.
Et minimalt lyspunkt i dagens forbrugertillidstal er, at synet på egen privatøkonomi er bedret en anelse i de seneste par måneder. Der er dog bestemt ikke tale om nogen jubeloptimisme, og begge indikatorer ligger da også klart mere skidt til end ved indgangen til 2025. Det skyldes i vores optik de høje fødevarepriser. På blot 4 år er fødevarepriserne steget med omkring 30%, hvor højdespringerne bl.a. er kaffe, smør og oksekød. De fleste møder priser på fødevarer tit i deres hverdag, når vi handler ind, og derfor kan det fylde meget mere i bevidstheden hos forbrugerne, end fødevarer udgør af vores samlede forbrug. For en gennemsnitsfamilie fylder udgifterne til fødevarer omkring 10-15% af det samlede forbrug.
Derudover lider forbrugertilliden også under usikkerheden fra toldsatserne fra USA, som har ligget og luret det meste af året. Det er blandt hovedårsagerne til, at danskerne ser negativt på dansk økonomi som helhed både i dag og et år ude i fremtiden. Her kan meldinger om fyringsrunder, som vi har set i de seneste par måneder, også spille negativt ind på synet på økonomien.
Der er ellers en hel del forbedringer i manges privatøkonomi, hvis vi ser bort fra de høje fødevarepriser. Vi står med rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed og højere lønninger. Inflationen er samtidig faldet fuldstændig til ro, og det giver mange danskere flere penge mellem hænderne. Det større råderum i privatøkonomien kommer også fra myriaden af skatte- og afgiftslettelser, som både har givet lettelser i 2025, men også kommer til at gøre det i 2026. Derudover har vi set renterne tage et trin ned, og samlet set vil mange danskere opleve at få flere penge mellem hænderne. Det lægger et solidt fundament for potentialet til, at privatforbruget fortsætter den spæde fremgang i den kommende tid.







