Skip til indhold

Lave forventninger om stigende priser

Blot 10% af fødevarevirksomhederne planlægger at hæve priserne.

Person Med Indkøbskurv I Supermarket

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at 10% af fø­de­va­re­virk­som­he­der­ne forventer at hæve deres priser i de kommende tre måneder. Det er et væsentligt lavere niveau end i de to foregående måneder, hvor andelen har ligget på 29% og 65%.

Blot 10% af fø­de­va­re­virk­som­he­der­ne planlægger at hæve priserne. Det er gode nyheder for de hårdtprøvede forbrugere, da det kan indikere, at der er mere ro på vej til priserne i supermarkedet. De seneste par måneder har andelen af fø­de­va­re­virk­som­he­der, som forventede at hæve prisen, ellers ligget på et ret højt niveau. Vi har da også set, at fø­de­va­re­pri­ser­ne ude i supermarkedet er steget ganske meget de senere år, men med de her tal, så kan det give forhåbninger om, at stigningen i fø­de­va­re­pri­ser­ne begynder at bremse lidt op. Vi kan da også se, at stigningen i de globale fødevarepriser er ebbet ud over det seneste år, og det giver også indikationer på, at prispresset kan aftage. 

Fø­de­va­re­pri­ser­ne er malurten i in­f­la­tions­bæ­ge­ret. Godt nok har vi set en lidt mere jævn udvikling i fø­de­va­re­pri­ser­ne i de seneste tre måneder med et samlet lille fald, men fø­de­va­re­pri­ser­ne ligger dog stadig 4,5% højere end for et år siden. Og ser vi over de seneste 4 år, så ligger fø­de­va­re­pri­ser­ne 30% højere. Høj­desprin­ger­ne er især kaffe, kakao og oksekød, mens enkelte varegrupper som olivenolie og sukker omvendt er blevet billigere. Ser vi på de globale fødevarepriser, som dækker over en række råvarepriser som bl. a. vegetabilske olier og korn, så er priserne uændret i forhold til for et år siden. De ligger dog fortsat 25% højere end for 5 år siden. 

De høje fødevarepriser i supermarkedet bærer på en af nøglerne til at forstå den sløje for­bru­ger­til­lid. De fleste møder priser på fødevarer ret tit i deres hverdag, når vi handler ind, og derfor kan det fylde meget mere i bevidstheden hos forbrugerne, end fødevarer udgør af vores samlede forbrug.

Regeringen og de Konservative landede i slutningen af oktober en fi­nans­lo­vs­af­ta­le, som giver en række pri­va­tø­ko­no­mi­ske lettelser. Især afskaffelsen af elafgiften vil skæppe i kassen for de fleste, mens også en række andre initiativer som fjernelsen af punktafgifter på visse fødevarer og skat­te­let­tel­ser giver flere penge mellem hænderne hos danskerne. Derudover har mange også oplevet, at lønningerne igen løber hurtigere end inflationen, mens renterne er faldet tilbage fra toppen. Så der er bestemt også positive elementer i pri­va­tø­ko­no­mi­en, men fø­de­va­re­pri­ser­ne er stenen i skoen, som bliver ved med at fylde.

Relaterede artikler