Forbrugertilliden falder

Forbrugertilliden hænger i den grad fast i det negative dynd.

En Kvinde Betaler I En Butik

Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at for­bru­ger­til­li­den lyder på -8,9 i oktober. Det er et fald i forhold til september måneds -6,8. I det leje har for­bru­ger­til­li­den befundet sig i hele 2024. Det ser dog væsentligt bedre ud end for to år siden, hvor for­bru­ger­til­li­den bundede i historisk lave -37. Det var samtidig med, at inflationen toppede på over 10% herhjemme.

For­bru­ger­til­li­den hænger i den grad fast i det negative dynd. Godt nok har for­bru­ger­til­li­den rettet sig en del siden bundrekorden for to år siden, men omvendt har vi ikke set for­bru­ger­til­li­den med positivt fortegn i præcis tre år. Det viser i bund og grund, hvor hårdt inflationen og renter har ramt pri­va­tø­ko­no­mi­en hos mange, og at det på mange måder er blevet dyrere at være dansker trods mere ro på inflationen og let faldende renter.

Selvom der er ro på inflationen igen, så er det ikke det samme som, at priserne decideret falder, men blot, at de stiger med mærkbart mindre hast. Så mange har oplevet, at det er blevet dyrere at være dansker. For­bru­ger­pri­ser­ne ligger samlet omkring 13% højere i dag end for tre år siden, mens fx fødevarer ligger næsten 25% højere. Også på rentesiden er det blevet væsentligt dyrere end før inflationen eksploderede, hvor et fastforrentet lån har en rente på 4% mod helt ned til 0,5% for 3-4 år siden, mens variabelt forrentede lån ligger tæt på 4% mod 0% før.

Derudover er der stor forskel på, hvornår fremgangen i indkomsten har sat ind. På det private arbejdsmarked har man genvundet den købekraft, der blev tabt under in­f­la­tions­kri­sen, da lønningerne er steget ganske mærkbart. Med forårets overenskomster har de offentlige lønninger også fået et nøk op og har kurs i samme retning. For personer på over­før­sels­ind­komst er der en forsinkelse på to år i reguleringen i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Fremgangen i reallønnen er derfor meget for­skel­lig­ar­tet, og det kan medvirke til, at for­bru­ger­til­li­den fortsat er moderat negativ.

Meget ser dog bedre ud i pri­va­tø­ko­no­mi­en i dag. Renterne er begyndt at falde, og det vil flere få at mærke, som vi bevæger os ind i 2025, mens inflationen er tilbage under 2% herhjemme. Beskæftigelsen er tæt på rekordhøjder, ledigheden er lav og mange oplever igen fremgang i reallønnen som følge af høje lønstigninger. Det er derfor vores forventning, at vi vil se for­bru­ger­til­li­den vil begynde at stige igen i takt med, at forbedringerne i pri­va­tø­ko­no­mi­en udmønter sig.

Relaterede artikler