Bankindlånet er vokset med 75 mia. på 1 år

Bankindlånet har haft vokseværk.

Indlånet voksede i februar – de sidste feriepenge vil sende indlånet yderligere op

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Nationalbanken viser, at bankindlånet faldt med 13 mia. kr. i september i forhold til måneden før. Strækker vi billedet til det seneste år, så er bankindlånet dog steget med 75 mia. kr., så der i dag står i alt 1.170 mia. kr. på helt almindelige danskeres bankkonti.

Bankindlånet har haft vokseværk. På et enkelt år er bankindlånet vokset med svimlende 75 mia. kr., og vi danskere har tæt på 1.200 mia. kr. stående på bankkontoen. De mange milliarder er godt nok ulige fordelt, men tallet står ikke alene om at tegne robustheden hos danskerne. Vi står også med et stærkt arbejdsmarked, danskere som betaler til tiden og mange får mere i lønningsposen.

Den store stigning i bankindlånet har rod i flere årsager. Ar­bejds­mar­ke­det står stærkt, hvor der trods de seneste par måneders fald er kommet flere i arbejde i 2024. Samtidig holder ledigheden sig ganske lav, og der er pæn fremgang i reallønnen. Det har øget den samlede lønindkomst, og er med til at trække pilen op for bankindlånet. Hertil får danskerne i gennemsnit igen positiv rente på deres bankindlån, og det øger incitamentet til at spare op. Sidst men ikke mindst ved vi, at danskernes friværdi i boligerne har meget at sige for indlånet, og friværdierne er som helhed store.

Vi skal dog huske på, at bankindlånet er ret ulige fordelt. Gennemsnittet lyder på 242.000 kr. pr. voksne dansker, og mange vil derfor ikke kunne genkende beløbet fra deres netbank. Tallet viser dog alligevel noget om vores robusthed, og står på ingen måde alene. I år er beskæftigelsen vokset med omkring 16.000 personer, ledigheden holder sig ganske lav, og lønningerne løber igen meget hurtigere end priserne. Vi ser samtidig meget få tvangs­auk­tio­ner og lave restancer på re­al­kre­di­ty­del­sen, hvilket understreger robustheden blandt danskerne.

Relaterede artikler