Udsigt til flere over 80 år

Nye tal fra Danmarks Statistiks be­folk­nings­frem­skriv­ning viser, at befolkningen herhjemme vil udgøre 6,57 mio. i 2070 mod 5,93 mio. i dag. Be­folk­nings­til­væk­sten frem mod 2070 forventes at blive størst blandt de ældste i aldersgruppen over 80 år. Ved indgangen til 2023 var der ca. 304.000 i aldersgruppen over 80 år svarende til ca. 5% af befolkningen. I 2070 forventes den aldersgruppe at være steget til 640.000 personer svarende til en andel på ca. 10% af befolkningen.

Vi ved også fra andre tal, at mid­del­le­ve­ti­den for mænd og kvinder er steget markant siden 1990´erne, om end de seneste par år ikke har budt på fremgang i mid­del­le­ve­ti­den. Mid­del­le­ve­ti­den for en kvinde lyder i øjeblikket på 83,1 år og for mænd på 79,4 år givet den nuværende dødelighed.

Levealderen stiger, og det betyder for mange danskere, at de enten skal spare mere op eller blive længere på ar­bejds­mar­ke­det - medmindre man ønsker at gå ned i levestandard i den tredje alder. Det er derfor vigtigt at huske pen­sions­op­spa­rin­gen, fordi sand­syn­lig­he­den for, at man bliver ældre end 80 år, er større end tidligere, så man ikke løber tør for penge.

Noget der muliggør, at formuen rækker længere, er at blive flere år på ar­bejds­mar­ke­det. Det sørger politikerne for ved løbende at sætte fol­ke­pen­sions­al­de­ren op. Det betyder, at især de helt unge har flere år at spare op i, hvis de altså ønsker at gå på pension til den forventede fol­ke­pen­sions­al­der. En 27-årig vil kunne se frem til at gå på folkepension som 74-årig*, mens en person som er 58 år i dag, kan gå på folkepension som 68-årig, hvis prognoserne holder stik.

Det handler derfor om at starte sin pen­sions­op­spa­ring så tidligt som muligt, også selvom det er svært at forholde sig til noget, som ligger endog meget fjernt i horisonten, når man er helt ny på ar­bejds­mar­ke­det. Men jo flere år man har at spare op i, jo mere får man sparet sammen – og derudover også have flere år, hvor man får forrentet sin opsparing. Det øger samtidig muligheden for fleksibilitet, hvis man ønsker at forlade ar­bejds­mar­ke­det før fol­ke­pen­sions­al­de­ren.

Vores bedste råd er, at man lægger en plan for sin pension og sin opsparing, og at man løbende tilpasser livs­si­tu­a­tio­nen. Det kan være i forbindelse med, at man bliver gift, køber bolig eller får børn. På den måde sikrer man sig, at man hele tiden sparer det rette beløb op. Når man så nærmer sig den ønskede pensionsalder, så handler planlægningen i højere grad om, hvordan og hvornår formuen skal bruges. Her kan man blandt andet strække i formuen ved at få udbetalt sin ratepension over 20 eller 30 år i stedet for 10 år.

Dernæst er det vigtigt at huske på, at man udover pen­sions­op­spa­ring også kan have formue i sin bolig eller som frie midler, og der derfor kan være stor forskel på, hvor man sparer bedst muligt op. Det afhænger blandt andet af ens nuværende for­mu­e­for­de­ling, om man betaler bund- eller topskat, og hvad man i øvrigt har af ønsker til pen­sio­ni­st­til­væ­rel­sen.

* Der er tale om et skøn, som ikke er vedtaget ved lov.