Skip til indhold

Dansk økonomi voksede i 2. kvartal

Dansk økonomi vandrer igen fremad. Medicinalsektoren sætter på ny markante spor.

Slørede Mennesker På Gaden I Modlys

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at BNP i dansk økonomi voksede med 1,3% i 2. kvartal. Fremgangen skyldes især me­di­ci­nal­sek­to­ren. Den positive vækst i BNP kommer efter et fald i 1. kvartal på -1,3% også primært drevet af me­di­ci­na­lin­du­stri­en. Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år er dansk BNP i dag 1,9% højere.

Dansk økonomi vandrer igen fremad. Me­di­ci­nal­sek­to­ren sætter på ny markante spor på væksten, hvilket også var tilfældet i årets 1. kvartal dog med modsat fortegn. Men det betyder, at BNP er tilbage på niveauet fra årets begyndelse efter den lidt hårde start på året. Underliggende er der andre positive tegn at spore, især fra pri­vat­for­bru­get. Pri­vat­for­bru­get stiger for 7. kvartal i træk, og for­ud­sæt­nin­ger­ne for forbruget er da også blevet bedre med højere beskæftigelse og pæne lønstigninger over en periode. Vi forventer, at fremgangen i pri­vat­for­bru­get kommer til at fortsætte.

Pri­vat­for­bru­get viser bedre takter, og med tanke på at pri­vat­for­bru­get står for mere end 40% af den danske økonomi, så er det bestemt positivt. Pri­vat­for­bru­get voksede med 0,5% i 2. kvartal og det er nu syvende kvartal i træk med fremgang. Beskæftigelsen slår rekorder, og samtidig har mange oplevet fornyet købekraft med pæne lønstigninger og lav inflation. Hertil er renterne kommet ned på et lavere niveau.

Vi skal på samme tid have både respekt men også være kritiske overfor BNP-tallene. Det er et vanskeligt mål at opgøre og ofte udsat for betydelige revisioner. Derfor bør BNP aldrig stå alene. Ikke mindst ar­bejds­mar­ke­det og beskæftigelsen er et relevant sted at se hen. Og her er der yderst solide tegn at spore. Foreløbig er der kommet 17.000 flere lønmodtagere i arbejde i 2025, og det betyder, at beskæftigelsen slår rekorder. Vi forventer, at der er flere rekorder i sigte.

Der er risici for dansk økonomi. Nye toldsatser fra USA har potentialet til at ramme eksporterende virksomheder, særligt med et højt fokus på USA. Men også hvis europæisk økonomi begrænses, så kan dansk økonomi også blive påvirket indirekte den vej fra. Hertil har me­di­ci­nal­sek­to­ren været en stor drivkraft for økonomien over en længere periode, og hvis et længerevarende lavere momentum skulle indfinde sig, så kan det også påvirke de store tal i dansk økonomi ned.

Relaterede artikler