Skip til indhold

Medicin trækker ned i industriproduktionen

Resten af industrien formåede dog at præstere et hæderligt år.

Mand Tømmer En Sæk Med Korn

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske in­du­stri­pro­duk­tion faldt med 1,0% i december, når man tager højde for sæson. Produktionen var i 4. kvartal 3,8% i forhold til kvartalet før. Især me­di­ci­na­lin­du­stri­en trækker ned, som faldt med 11% i 4. kvartal, mens den øvrige industri derimod var uændret set på kvartalet som helhed i forhold til kvartalet før.

Dagens tal afslutter samtidig 2025. Tallene viser, at in­du­stri­pro­duk­tio­nen i 2025 faldt med 3,8% i 2025 i forhold til 2024. Også her gør det sig gældende, at me­di­ci­na­lin­du­stri­en udgør en magtfaktor med et fald på 17%. Omvendt steg in­du­stri­pro­duk­tio­nen uden medicin med 4%.

Man sidder tilbage med et noget blandet syn på in­du­stri­pro­duk­tio­nen med både negativt og positivt at spore. Som helhed bød 2025 på tilbagegang, hvor især me­di­ci­nal­pro­duk­tio­nen trækker ned. Men medicin svinger helt vildt og gjorde det også gennem 2025. Det har tidligere været en kæmpe driver for fremgang. Og derfor er den lavere produktion i me­di­ci­na­lin­du­stri­en ikke ligefrem positivt set med samlede dansk økonomis briller.

Men ser vi bort fra medicin, så formåede resten af industrien faktisk at præstere et hæderligt år med endnu en fremgang, hvilket på mange måder er positivt. Samlet viste 9 ud af 12 underbrancher i industrien en højere produktion i 2025. Det må vi sige er godkendt, i særdeleshed set i lyset af at året var præget af massiv han­delspo­li­tisk usikkerhed og højere toldsatser fra USA.

I 2025 har blandt andet maskin-, elektronik- og mø­be­lin­du­stri­en vist mærkbar fremgang, som alle står for en pæn del af den samlede produktion. Ma­skin­pro­duk­tio­nen steg sidste år med 6% i forhold til året før, elektronik med 7% og møbler med 5%. I den anden ende af skalaen finder vi så me­di­ci­na­lin­du­stri­en med et pro­duk­tions­fald på 17%.

Den han­delspo­li­ti­ske uro med udmeldinger om højere toldsatser fra USA har givet bekymrende miner hos mange in­du­stri­virk­som­he­der. Dog er bekymringerne til en vis udstrækning afmålte ifølge en rundspørge fra Danmarks Statistik. Og det synes pro­duk­tions­tal­le­ne også at afspejle med et på mange måder godkendt år. Den danske in­du­stri­pro­duk­tion er i høj grad rettet mod eks­port­mar­ke­der­ne, og derfor er in­du­stri­pro­duk­tio­nen og eksporten særligt interessante i den her tid med stor usikkerhed udenfor landets grænser.

Relaterede artikler