Forskudsopgørelsen er klar 14. november

I en netop offentliggjort pressemeddelelse har Skattestyrelsen oplyst, at forskudsopgørelsen for 2024 er klar på skat.dk den 14. november. Forskudsopgørelsen er populært sagt det skattemæssige budget for det kommende år, og i denne ombæring gør man ekstra klogt i at forholde sig til, hvad der står i den.

Forskudsopgørelsen er altid vigtig at forholde sig til, men i år vil der være endnu større interesse for at logge ind og tjekke forskudsopgørelsen ud. Der er nemlig tre store ting i spil, som med god grund vil sende mange danskere et smut forbi skat.dk.

Det helt store trækplaster vil være, at betalingen af boligejernes grundskyld populært sagt flytter fra budgetkontoen og ind på forskudsopgørelsen. Det bliver også synligt for boligejerne, hvor meget de skal betale i boligskat næste år, og hvor stor en eventuel skatterabat bliver.

De markant højere renter har i den grad også betydning for mange danskere, som også spiller ind på forskudsopgørelsen. De højere renter giver højere renteudgifter, og det har indvirkning på rentefradraget.

For det tredje er der alene i år kommet 23.000 flere i beskæftigelse, mens danskerne samtidig har oplevet de højeste lønstigninger i 15 år. Det kan også have betydning for danskernes skat og dermed forskudsopgørelsen.

3 vigtige ting at forholde sig til på forskudsopgørelsen

1. De nye boligskatter træder i kraft 1. januar 2024

De nye boligskatter træder i kraft ved årsskiftet. Det betyder også en ny måde at betale sin grundskyld på. Før har man betalt grundskylden via indbetalingskort eller betalingsservice direkte til kommunen, men fra næste år er det slut, da grundskylden flytter ind på skatteopgørelen. Når forskudsopgørelsen er klar, kan man altså se, hvad man samlet skal betale i boligskat til næste år, da ejendomsværdiskatten allerede holder til på forskudsopgørelsen. Man får også et overblik over, om man bliver omfattet af den såkaldte skatterabat.

Når grundskylden flytter ind på forskudsopgørelsen, skal man være opmærksom på, at den samlede betaling af forskudsskat alt andet lige kan stige. I så fald vil det sænke skattefradraget, og man får derfor mindre udbetalt i løn. Det betyder dog ikke, at man samlet set står til at betale mere i skat, for betalingen af grundskyld direkte til kommunen ophører, og man skal derfor populært sagt sætte mindre ind på sin budgetkonto.

2. Hvis man har handlet bolig, konverteret sit fastforrentede lån eller fået ny rente på sit variabelt forrentede lån

Det er især tre typer af boligejere, som bør skimte forskudsopgørelsen ekstra grundigt i gennem:

Mange boligejere med fastforrentede lån har omlagt lån både i år og i særdeleshed sidste år. De har enten byttet deres eksisterende fastforrentede lån ud med et nyt fastforrentet lån med en højere rente, eller skiftet til et lån med variabel rente.
Hundredtusindvis af boligejere med variabel rente er gået fra en rente med negativt fortegn til en rente omkring 4% det seneste halvandet års tid, og dermed fået en mærkbart højere rente.
Der har i årets første ni måneder været lige over 50.000 bolighandler ifølge tal fra Boligsiden, når vi tager højde for sæson. Det kan have ændret renteudgifterne for både køber og sælger, og det er derfor værd at få tjekket om udgifterne til rente og bidrag stadig er korrekte.

Glemmer man at tilrette sin forskudsopgørelse med de nye renteudgifter, så er det ikke sådan, at der venter et skattesmæk. Tværtimod vil man isoleret set få penge tilbage i skat, da man med højere renteudgifter også får et højere rentefradrag. Men man kan afbøde lidt af rentestigningen med det samme i stedet for at vente på at få pengene retur på et senere tidspunkt. Det kræver dog, at man forskudsregistrerer sine nye, og højere, renteudgifter og på den måde får et højere fradrag med det samme og får mere udbetalt i løn.

3. Hvis ens jobsituation har ændret sig, man har fået kortere/længere til arbejdspladsen eller man har mere/mindre hjemmearbejde

Beskæftigelsen har slået rekord på rekord i 2023, mens lønstigningerne har ramt det højeste i 15 år. I tillæg er der også løbende mange som skifter job, og derved får kortere eller længere vej til arbejde. Det giver alt sammen anledning til tjekke forskudsopgørelsen – særligt i nedenstående situationer:

Går man fra at have været arbejdsløs til at komme i job, så skal man til at betale AM-bidrag, men man får også adgang til job- og beskæftigelsesfradrag.
Hvis man går væsentligt op eller ned i indtægt. Det gælder særligt, hvis man kommer lige over eller lige under topskattegrænsen eller hvis man i dag modtager det fulde beskæftigelsesfradrag, men fremover har en lavere indtægt, hvor man ikke modtager det maksimale beskæftigelsesfradrag.
Hvis man går fra at være lønmodtager til at gå på pension, så skal man ikke længere betale AM-bidrag, mens man også mister retten til job- og beskæftigelsesfradrag. Her kan man også miste et eventuelt befordringsfradrag, hvis man har haft mere end 12 km til sin arbejdsplads.
For mange har coronakrisen og tiden efterfølgende betydet mere hjemmearbejde, og det har betydning, hvis man har længere end 12 km til sin arbejdsplads, for så er man berettiget til befordringsfradrag. Man kan kun få befordringsfradrag for det antal dage, som man reelt pendler til sin arbejdsplads. Det gælder uanset om man kører i bil, tager toget eller cykler til arbejde. For at undgå et skattesmæk er det især vigtigt at forholde sig til befordringsfradraget, hvis man har skiftet arbejde, hvor man har kortere vej til sin arbejdsplads eller hvis man har mere hjemmearbejde, og derved har færre dage, hvor man pendler. Satserne for befordringsfradrag i 2024 er ikke fastsat endnu, men forventes at blive fastsat ved Skatterådets møde den 21. november.