Markante prisfald på boligmarkedet

Det var især på den anden side af sommerferien, at smilene forsvandt fra boligmarkedet.

Boligmarked fortsætter med fuld damp – højeste antal februar-salg nogensinde

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at boligpriserne faldt i 4. kvartal. Huspriserne faldt med -3,2% fra 3. til 4. kvartal, mens lej­lig­heds­pri­ser­ne faldt med -0,8%. Også som­mer­huspri­ser­ne faldt med -1,8%. Siden toppen omkring sommeren sidste år, er huspriserne faldet med -6,8% og lej­lig­heds­pri­ser­ne med -6,6%. Ifølge friskere tal fra Boligsiden er boligpriserne også faldet i de to første måneder af 2023.

Også antallet af bolighandler er faldet ganske markant i det sidste kvartal af 2022. I alt blev det til 13.730 bolighandler i 4. kvartal, hvilket er det laveste siden 1. kvartal 2014. Faldet i antallet af handler ses på alle tre boligtyper.

Boligmarkedet endte 2022 med mærkbart faldende boligpriser og stor nedgang i antallet af bolighandler. Det var især på den anden side af sommerferien, at smilene forsvandt fra boligmarkedet, og starten på 2023 er det negative humør fortsat. Modvinden kommer fra højere renter, højere ener­gi­reg­nin­ger og økonomisk usikkerhed.

 Den helt store forklaring bag et boligmarked i bakgear er de massive ren­testig­nin­ger. Renten på et fastforrentet 30-årigt realkreditlån steg fra 2% ved indgangen til 2022 til helt op mod 6% en overgang. Sammen med den kraftigste inflation i 4 årtier, bidrog ren­testig­nin­ger­ne til, at det blev mærkbart dyrere både at købe og at bo i sin bolig. Det var alt sammen med til at lægge låg på antallet af bolighandler og sende boligpriserne ned.

Siden er der dog kommet en anelse mere ro på. Renten på et fastforrentet lån er faldet til 5%, og har mere eller mindre ligget på det niveau siden oktober. Energipriserne er også faldet ganske mærkbart siden sensommerens vilde højder, og den økonomiske usikkerhed er aftaget en smule. Stoppet i ren­testig­nin­ger­ne har sendt lidt flere boligkøbere ud af busken, og i Boligsidens seneste handelstal fra februar, så vi, at bolighandlerne ser ud til at pege lidt op igen. Vi forventer, at boligpriserne fortsætter faldet, men at det største prisfald har fundet sted.

Relaterede artikler