Højere boligpriser men længere salgstider

Årets første rentestigninger fik dermed ikke boligmarkedet til for alvor at vakle.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Boligmarked fortsætter med fuld damp – højeste antal februar-salg nogensinde

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Finans Danmark viser, at hus- og lej­lig­heds­pri­ser­ne steg i 1. kvartal. Huspriserne steg 1,0%, mens lej­lig­heds­pri­ser­ne steg med 2,6%. Også hvis vi tager højde for sæson, er der tal om stigende boligpriser i årets begyndelse. Huspriserne ligger 6% højere end for et år siden, mens lej­lig­heds­pri­ser­ne er steget med 7% i samme periode. Som­mer­huspri­ser­ne faldt derimod med -1,3% i 1. kvartal, men ligger fortsat 6% højere en sidste år.

Boligpriserne fortsætter stigningen. Årets første ren­testig­nin­ger fik dermed ikke boligmarkedet til for alvor at vakle. Der var optræk til storm, men det har altså ikke for alvor ramt endnu, hvor markedet viser pæn mod­stands­dyg­tig­hed. Mange danskere indfriede fortsat boligdrømme og til stadig højere priser.

Der blev i kvartalet solgt 10.254 huse, 3.916 lejligheder og 1.559 sommerhuse. Det er stort set det samme som kvartalet før, men markant færre end for et år siden, hvor et hæsblæsende tempo definerede boligmarkedet med rekordmange handler.

Vi ser samtidig i dagens tal, at det tager længere tid at sælge boligen. Salgstiderne steg for både huse og lejligheder og også mere, end hvad sæsonen berettiger. Blandt de solgte huse i 1. kvartal har det taget 141 dage at sælge huset i gennemsnit. Det er 22 dage mere end i det foregående kvartal. I gennemsnit har det taget 96 dage at sælge lejligheden, hvilket er 6 dage mere end kvartalet før. Tager vi højde for sæson er det første gang i næsten to år, at salgstiden på lejligheder stiger.

Boligmarkedet er vågnet op til en ny virkelighed 2022. Stigende renter, højere energipriser og øget økonomisk usikkerhed dominerer landskabet, og det vil ikke prelle af på boligmarkedet. Vi forventer, at færre handler og lavere priser er på vej. Vi ser allerede i mere friske statistikker, at han­del­sak­ti­vi­te­ten peger ned og priserne en anelse mere udfordrede. Dog er boligmarkedet robust og stærkt. Økonomien har godt, der er rekordhøj beskæftigelse og samtidig befinder udbuddet sig omkring det laveste i 16 år. Det vil bidrage til at holde en hånd under priserne til en vis udstrækning.

Den klart største modvind til boligmarkedet kommer fra de højere renter. Siden årsskiftet er renten på et fastforrentet lån steget fra 2% til 5%. Det kan godt navngives som noget nær en eksplosiv stigning på mindre end et halvt år. Også renten på de variabelt forrentede lån er steget, hvor negative renter ser ud til at være et overstået kapitel indenfor meget nær fremtid. De højere renter kommer af den mørkbart højere inflation verden over, som har tvunget cen­tral­ban­ker­ne til at stramme pen­gepo­li­tik­ken. Den amerikanske centralbank hævede i sidste uge renten med det kraftigste i 28 år, mens den europæiske centralbank til juli hæver renten for første gang i mere end et årti. Det har trukket de danske boligrenter op.

Relaterede artikler