Stærkt boligmarked går svær tid i møde

2019 endte med 65.302 bolighandler. Det er det højeste siden 2005

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Rentetilpasningsauktion: Et mulehår fra F1-renter i positivt terræn

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Finans Danmark viser, at 2019 endte med 65.302 bolighandler. Det er det højeste siden 2005. Særligt han­del­sak­ti­vi­te­ten med sommerhuse giver baghjul til de foregående mange år, hvor han­del­sak­ti­vi­te­ten er på sit højeste i statistikkens levetid, som går tilbage til 2004. Også handlen med huse har været ekstremt høj og den højeste siden 2005, mens handlen med lejligheder fortsat ligger under det høje niveau i 2015-2017.

Der blev solgt 41.529 huse sidste år, hvilket er en stigning på 2,1% i forhold til året før, så blev der solgt 8.545 sommerhuse, som svarer til en årlig stigning på hele 14,2%. Der blev sidste år solgt 15.228 lejligheder, som er 1,3% højere i forhold til året før.

Vi står i en helt usædvanlig tid, hvor Coronaens hærgen står allerøverst på risikolisten. Alle nøgletal, som rammer i øjeblikket, er dybest set forældede, men de bærer nu alligevel på en god indsigt i, hvordan økonomien så ud op til Cor­o­navirus­sens indtog på samfundet. Og dagens tal bekræfter et stærkt boligmarked med høj han­del­sak­ti­vi­tet og prisstigninger på 3%-4%, som betyder rekordhøje boligpriser. Og trods farten og rekordpriserne, så bruger vi blandt andet ikke en særlig stor del af vores indkomst i et historisk perspektiv, så det har omvendt heller ikke været for varmt. Det er et solidt udgangspunkt til den modvind, som nu kommer til at ramme i et endnu uvidst omfang.

Bagtæppet for fremgangen kommer af rekordhøj beskæftigelse og pæn re­al­løn­frem­gang samt et ekstremt lavt renteniveau. Det afgørende for boligmarkedet bliver, i hvor høj grad og hvor dybt Coronavirussen forplanter sig i økonomien og eroderer det solide bagtæppe med stigende og længerevarende ledighed til følge. Og det er netop det, som stribe af tiltag fra politisk side skal forsøge at inddæmme for såvidt muligt.

Der er ingen tvivl om, at Coronavirussen udgør en reel risiko for boligmarkedet. Vores hovedscenarie er, at det vil påvirke bo­li­g­ef­ter­spørgs­len og priserne på det korte sigt, da det for en periode unægtelig vil give en til­ba­ge­hol­den­hed hos boligkøberne. Det forventer vi så samles delvist op igen, når virussen engang kommer på afstand. Det er endnu for tidligt at konkludere endeligt på virussens økonomiske konsekvenser, og om der kommer et slag til boligmarkedet, men det er så absolut en risiko, vi bør holde øje med.

Relaterede artikler