Vi bliver ældre og ældre – stiller krav til pensionen

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mid­del­le­ve­ti­den er faldet med 0,3 år for kvinder og 0,2 år for mænd i 2021/2022 i forhold til perioden før. Det betyder, at mid­del­le­ve­ti­den for en kvinde nu lyder på 83,1 år og 79,4 år for en mand. Det ændrer dog ikke på, at vi over en lang periode har set en stigning i mid­del­le­ve­ti­den. I starten af 1990´erne var mid­del­le­ve­ti­den ca. 78 år for kvinder og ca. 72 år for mænd, og levealderen er stort set steget uafbrudt siden da. Det skal bemærkes, at mid­del­le­ve­ti­den er opgjort for en nyfødt med den nuværende dødelighed. Over de seneste mange år er dødeligheden faldet, og fortsætter den med at gøre det vil det i praksis betyde, at en nyfødt har udsigt til at blive endnu ældre end den opgjorte middellevetid.

I takt med, at vi lever længere, så stiger andelen af personer der får lov til at fejre deres 80- og 90-års fødselsdag også forudsat ud fra den nuværende dødelighed. 58% af drengene, der fødes i dag, vil opleve at fejre deres 80-års fødselsdag, mens 19% vil blive 90 år. For pigerne der fødes i dag, vil 70% opleve at blive 80 år, mens 32% bliver 90 år.

Levealderen er over de seneste mange år steget, og vi bliver derfor ældre og ældre. Det stiller grundlæggende danskerne overfor to valg. De skal enten spare mere op til pension eller blive længere på ar­bejds­mar­ke­det – medmindre man ønsker at gå ned i levestandard under pensionen. Det er derfor vigtigt at huske at sikre sin opsparing, fordi sand­syn­lig­he­den for, at man bliver 80 eller 90 år, er større end tidligere, så man ikke løber tør for penge. Det er der flere forskellige greb til.

Noget der muliggør, at formuen rækker længere, er at blive flere år på ar­bejds­mar­ke­det. Det sørger politikerne for ved løbende at sætte fol­ke­pen­sions­al­de­ren op. Det betyder, at især de helt unge har flere år at spare op i, hvis de altså ønsker at gå på pension til den forventede fol­ke­pen­sions­al­der. En 27-årig vil kunne se frem til at gå på folkepension som 74-årig*, mens en person som er 58 år i dag, kan gå på folkepension som 68-årig.

Det handler derfor om at starte sin pen­sions­op­spa­ring så tidligt som muligt, også selvom det er svært at forholde sig til noget, som ligger endog meget fjernt i horisonten, når man er helt ny på ar­bejds­mar­ke­det. Men jo flere år man har at spare op i, jo mere kan man også får sparet sammen – og derudover også have flere år, hvor man får forrentet sin opsparing. Det øger samtidig muligheden for fleksibilitet, hvis man ønsker at forlade ar­bejds­mar­ke­det før fol­ke­pen­sions­al­de­ren.

Mit bedste råd er, at man lægger en plan for sin pension og sin opsparing, og at man løbende tilpasser den ens livssituation. Det kan være i forbindelse med, at man bliver gift, køber bolig eller får børn. På den måde sikrer man sig, at man hele tiden sparer det rette beløb op. Når man så nærmer sig den ønskede pensionsalder, så handler planlægningen i højere grad om, hvordan og hvornår formuen skal bruges, så den rækker længere i takt med den højere levealder. Her kan man blandt andet strække i formuen ved at få udbetalt sin ratepension over 20 eller 30 år i stedet for 10 år.

Dernæst er det vigtigt at huske på, at man udover pen­sions­op­spa­ring også kan have formue i sin bolig eller som frie midler, og der derfor kan være stor forskel på, hvor man sparer bedst muligt op. Det afhænger blandt andet af ens nuværende for­mu­e­for­de­ling, om man betaler bund- eller topskat, og hvad man i øvrigt har af ønsker til pen­sio­ni­st­til­væ­rel­sen.

* Der er tale om et skøn, som ikke er vedtaget ved lov.