Pensionsafkastet i negativt terræn

Måneden var også miserabel på aktiefronten, og det medvirkede til at trække pensionsafkastet i negativt territorium.

Seniormand Sidder På En Bænk På Terrassen

Nye tal fra Nationalbanken viser, at forsikrings- og pen­sions­sek­to­ren* i marts fik et gedigent negativt afkast på 169 mia. kr. Omvendt bød både januar og februar på et samlet positivt afkast på 86 mia. kr., men det bliver stadig til et negativt afkast på 83 mia. kr.

Danskernes pensioner fik slag i marts. Måneden var også miserabel på aktiefronten, og det medvirkede til at trække pen­sions­af­ka­stet i årets første tre måneder i negativt territorium. April startede heller ikke ligefrem fantastisk på ak­tie­mar­ke­der­ne, hvor der på blot 7 dage blev tabt op imod 15%, da det så værst ud. Ak­tie­mar­ke­der­ne har dog i store træk indhentet det tabte, men udsvingene har været til at tage at føle på.

I 2024 blev der hentet et gedigent positivt afkast på 269 mia. kr. til danskernes pen­sions­op­spa­ring. Og det betød sammen med øgede netto-pen­sions­ind­be­ta­lin­ger, at pen­sions­for­mu­en steg med 317 mia. kr. til i alt 4.351 mia. kr. Vi har ikke fået opdaterede tal for pen­sions­for­mu­ens udvikling i 1. kvartal i dag, men der er ikke umiddelbart lagt i kakkelovnen til fremgang med tanke på afkastet i 1. kvartal.

Strækker vi billedet ud til året som helhed på ak­tie­mar­ke­der­ne, så ligger de europæiske og tyske aktier i plus, mens det hjemlige C25 og de amerikanske aktier har haft en sværere start på 2025, og ligger i minus for 2025. I tillæg har vi set den amerikanske dollar være markant svækket overfor euro og dermed danske kroner. Det betyder, at danske investorer som ejer amerikanske aktier på den måde bliver dobbeltramt af både lavere aktiekurser og en svagere dollar.

Usikkerheden er høj i øjeblikket, og det ses altså også på ak­tie­mar­ke­der­ne, hvor vi set markante udsving den seneste måneds tid. Det kan skabe utryghed, når udsvingene er så store. Det er dog her, at man virkelig skal huske sig selv på, at investering i aktier sker med de lange briller på. Det har mange i sagens natur, når det handler om investering af pensionsmidler, men derfor kan udsving alligevel godt give sug i maven. Her er det vigtigt at huske på, at det både vil gå op og ned undervejs, især når vi taler om aktier.

* Afkastet af in­ve­ste­rin­ger­ne, afspejler ikke kun det afkast der har været på den danske pensionsformue for livs- og pen­sions­sel­ska­ber­ne, men ligeledes afkastet på bl.a. selskabernes egenkapital, hensættelser til risikodækning mv.

Relaterede artikler