Vi bliver ældre og ældre – stiller krav til pensionsopsparingen

Nye tal fra Danmarks Statistiks be­folk­nings­frem­skriv­ning viser, at befolkningen herhjemme vil udgøre 6,39 mio. i 2060 mod 5,87 mio. i dag. Be­folk­nings­til­væk­sten frem mod 2060 forventes at blive størst blandt de ældste i aldersgruppen over 80 år. Ved indgangen til 2022 var der ca. 292.000 i aldersgruppen over 80 år svarende til ca. 5% af befolkningen. I 2060 forventes den aldersgruppe at være steget til 650.000 personer svarende til en andel på ca. 10% af befolkningen. Frem­skriv­nin­gen er i år ekstra usikker på kort sigt pga. ukrainske flygtninge.

Vi ved også fra andre tal, at mid­del­le­ve­ti­den for mænd og kvinder er steget markant siden 1990´erne. Det betyder, at vi også har udsigt til at leve længere. Mid­del­le­ve­ti­den for en kvinde lyder i øjeblikket på 83,4 år og for mænd på 79,6 år.

I 2060 forventes der at være dobbelt så mange over 80 år, mens levealderen stiger. Det stiller grundlæggende danskerne overfor to valg. De skal enten spare mere op til pension eller blive længere på ar­bejds­mar­ke­det – medmindre man ønsker at gå ned i levestandard under pensionen. Det er derfor vigtigt at huske at sikre sin opsparing, fordi sand­syn­lig­he­den for, at man bliver ældre end 80 år, er større end tidligere, så man ikke løber tør for penge. Det er der flere forskellige greb til.

Noget der muliggør, at formuen rækker længere, er at blive flere år på ar­bejds­mar­ke­det. Det sørger politikerne for ved løbende at sætte fol­ke­pen­sions­al­de­ren op. Det betyder, at især de helt unge har flere år at spare op i, hvis de altså ønsker at gå på pension til den forventede fol­ke­pen­sions­al­der. En 30-årig vil kunne se frem til at gå på folkepension som 73,5-årig*, mens en person som er 58 år i dag, kan gå på folkepension som 68-årig.

Det handler derfor om at starte sin pen­sions­op­spa­ring så tidligt som muligt, også selvom det er svært at forholde sig til noget, som ligger endog meget fjernt i horisonten, når man er helt ny på ar­bejds­mar­ke­det. Men jo flere år man har at spare op i, jo mere kan man også får sparet sammen – og derudover også have flere år, hvor man får forrentet sin opsparing. Det øger samtidig muligheden for fleksibilitet, hvis man ønsker at forlade ar­bejds­mar­ke­det før fol­ke­pen­sions­al­de­ren.

Mit bedste råd er, at man lægger en plan for sin pension og sin opsparing, og at man løbende tilpasser den ens livssituation. Det kan være i forbindelse med, at man bliver gift, køber bolig eller får børn. På den måde sikrer man sig, at man hele tiden sparer det rette beløb op. Når man så nærmer sig den ønskede pensionsalder, så handler planlægningen i højere grad om, hvordan og hvornår formuen skal bruges, så den rækker længere i takt med den højere levealder. Her kan man blandt andet strække i formuen ved at få udbetalt sin ratepension over 20 eller 30 år i stedet for 10 år.

Dernæst er det vigtigt at huske på, at man udover pen­sions­op­spa­ring også kan have formue i sin bolig eller som frie midler, og der derfor kan være stor forskel på, hvor man sparer bedst muligt op. Det afhænger blandt andet af ens nuværende for­mu­e­for­de­ling, om man betaler bund- eller topskat, og hvad man i øvrigt har af ønsker til pen­sio­ni­st­til­væ­rel­sen.

* Der er tale om et skøn, som ikke er vedtaget ved lov.