Skip til indhold

Industriproduktionen i mærkbart fald i august

Flere forhold er dog med til at formilde omstændigheder.

Mand Med Sikkerhedhjelm Kikker På En Bærbar Pc

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske in­du­stri­pro­duk­tion faldt med med 2,9%. i august. Det er det største månedlige fald siden januar. Ser vi dog bredere på in­du­stri­pro­duk­tio­nen, så har den bevæget sig op på et højere niveau gennem den seneste tid. Tager vi derfor de seneste tre måneder, har produktionen været 3,2% højere i forhold til de foregående tre måneder.

In­du­stri­pro­duk­tio­nen faldt mærkbart i august, men flere forhold er med til at formilde omstændigheder. I tiden op til er produktionen steget, og samtidig er det i overvejende grad me­di­ci­nal­sek­to­ren, som trækker ned i august. Og netop medicin har været med til at trække op i de foregående måneder. Tager vi tilmed medicin ud af ligningen, så steg in­du­stri­pro­duk­tio­nen faktisk en smule i august med 0,2% og med fremgang i halvdelen af industriens underbrancher. Så helt slemt ser det ikke ud til trods for det isolerede fald i august.

De seneste tre måneder er industriens produktion steget med 3,2% inklusiv me­di­ci­nal­sek­to­ren og 2,2% uden me­di­ci­nal­sek­to­ren. Der har været fremgang i 7 ud af 12 underbrancher over det seneste tre måneder med størst fremgang i ma­ski­nin­du­stri­en, trans­port­mid­de­lin­du­stri­en samt medicin og møbler. Den største tilbagegang har været indenfor elektronik og metal.

Tiden er for øjeblikket præget af usikkerhed fra ikke mindst højere toldsatser. Danmarks Statistik havde for nylig en rundspørge blandt in­du­stri­virk­som­he­der­ne om, hvorvidt de vurderede påvirkningen fra højere toldsatser. Og mere end 70% af in­du­stri­virk­som­he­der­ne forventer negativ påvirkning. I alt svarer 42% af virksomhederne, at de vurderer lille negativ påvirkning, 26% nogen negativ påvirkning og knap 4% meget negativ påvirkning.

Det er tydeligt, at de nye toldsatser i noget omfang sætter spor hos in­du­stri­virk­som­he­der­ne. Klart størstedelen ser sig i risikozonen for at blive negativt påvirkede. Vi hæfter os dog samtidig ved, at den største gruppe svarer alene at lille negativ påvirkning. Men dog stadig negativ, og det må ikke negligeres. Højere toldsatser er alt andet end positivt, og det har potentialet til at sætte en bremse i noget af den økonomiske fremgang. Vi tror dog for nuværende ikke, at det vil få massiv negativ påvirkning på dansk økonomi

Relaterede artikler