Skip til indhold

Lidt højere årlige lønstigninger

Med mere ro på inflationen har det sikret fremgang i reallønnen for mange danskere.

Mor Og Far Slapper Af I En Seng Sammen Med To Små Børn

De nye lyntal fra Dansk Ar­bejds­gi­ver­for­e­ning viser, at de samlede lønstigninger på DA-området var 3,6% i 3. kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år. Det er lidt højere end kvartalet før, hvor løn­stig­nin­ger­ne lød på 3,4%, men også lavere end i de foregående år, hvor de har ligget nærmere 5%. I 2021 kravlede de over 3% for første gang siden 2009.

De årlige lønstigninger holder sig pæne. Og med mere ro på inflationen har det sikret fremgang i reallønnen for mange danskere. Den forbedrede købekraft ser vi have potentiale til at løfte pri­vat­for­bru­get. Pri­vat­for­bru­get er vandret fremad de seneste 7 kvartaler, og vi forventer, at der er et nyt løft forude. I tillæg til den øgede købekraft er beskæftigelsen rekordhøj, ledigheden lav, og renterne har taget et trin ned. Imod taler dog en meget negativ for­bru­ger­til­lid, hvilket ikke mindst skyldes stigende fødevarepriser.

Foreløbige tal viser, at for­bru­ger­pri­ser­ne steg med godt 2% i 3. kvartal i forhold til året før. Det betyder, at reallønnen i gennemsnit er steget med 1,4%, hvilket minder om perioden gennem 2010’erne, hvor re­al­løns­frem­gan­gen i lang tid lød på 1%-2%. Fremgangen i reallønnen kommer efter en periode i 2022, hvor reallønnen fik massivt tilbageslag som følge af den højeste inflation i 40 år.

Men selvom reallønnen er steget, så kan oplevelsen hos mange danskere være en anden. Der er rigtig nok kommet fint styr på inflationen, men ser vi særskilt på fødevarer, så er pris­stig­nin­ger­ne her løbet forrest og steget med omkring 6% det seneste år. Og det er mere, end hvad lønningerne er steget med. Netop fødevarepriser bliver vi konstant mindet om gennem vores ugentlige indkøb. Vi ser de stigende fødevarepriser som en af hovedårsagerne til, at for­bru­ger­til­li­den ligger rigtig skidt til.

Pri­vat­for­bru­get står for næsten halvdelen af den økonomiske aktivitet i Danmark. Forbedret købekraft, stigende beskæftigelse og lidt lavere renter forventer vi vil være med til at trække pri­vat­for­bru­get op. Det er med andre ord noget, som kan smitte af bredt i økonomien. Der er dog også elementer, som taler imod et spirende privatforbrug, hvor langt fra alle har oplevet samme ind­komst­frem­gang de senere år, som løntallene fra DA viser. Samtidig ligger for­bru­ger­til­li­den meget lavt, hvor bekymringerne for økonomien er steget det seneste halve år. Vi tror dog på, at de positive elementer vil dominere de mere negative, og vi dermed står overfor en stigning i pri­vat­for­bru­get.

Relaterede artikler